Fragtraterne til Asien steg en smule

Spotraterne steg for femte uge i træk på de toneangivende containerruter mellem Asien og Nordeuropa.
AF RITZAU FINANS

Raterne på den vigtige handelsrute mellem Asien og Nordeuropa steg 1,8 pct. i sidste uge, da spotraterne på containerfragt steg til 788 dollar per tyvefodscontainer (teu).

Spotpriserne på containerfragt, der blev offentliggjort fredag, steg 2,1 pct. til 766,88 i denne uge ifølge rateindekset Shanghai Containerized Freight Index (SCFI).

Det var femte uge i træk med fremgang i indekset.

Dermed har indekset bevæget sig en del, siden det var nede at vende i årets bund i 568,68 i slutningen af marts.

SCFI-indekset sammensættes på baggrund af spotprisen på fragt fra Shanghai til 15 destinationer i hele verden og bruges som indikator på rateniveauet for de store containerrederier som Maersk Line, MSC og CMA CGM.

Drewry ser gradvis bedring for containerrederne i 2018 og 2019 

Hapag-Lloyd venter klar fremgang på driften i 2018 

CMA CGM gik frem i 2017: "En fremragende præstation" 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også