Maersk vinder strid om tidligere ansats misbrug af den lyseblå stjerne

Et speditørfirma, som er drevet af en tidligere ansat i Maersk-gruppen, er blevet dømt til at betale en bøde for at bruge et logo, som ligner den velkendte, lyseblå Maersk-stjerne.
Personen på billedet er ikke den omtalte direktør. | Foto: Sceendump fra World Wide Traffics website
Personen på billedet er ikke den omtalte direktør. | Foto: Sceendump fra World Wide Traffics website

A.P. Møller-Maersk har fået rettens ord på, at den lyseblå, syvtakkede stjerne ikke må bruges af andre selskaber inden for transportbranchen.

Østre Landsret har onsdag afgjort, at et mindre dansk selskab ved navn World Wide Traffic ApS har brudt ophavsloven ved at bruge et logo, der til forveksling ligner den karakteristiske stjernen, som Maersk-gruppen har brugt i mere end 100 år.

Ifølge afgørelsen kan føre til forvirring blandt kunderne, mens selskabet samtidig uretmæssigt udnytter det brede kendskab til Maersks logo. Det oplyser Plesner, som har repræsenteret A.P. Møller-Maersk i sagen.

World Wide Shipping har eksisteret siden 2012 og er et speditørselskab med base i Rødovre.

Der er tale om et enmandsfirma, som bliver drevet af en tidligere ansat i Maersk-gruppen. Han er samtidig blevet dømt for at have brudt markedsføringsloven for at kopiere sin gamle arbejdsplads' logo.

World Wide Traffics logo (th.) har samme farve og form som Mærsks velkendte logo. | Foto: Plesner
World Wide Traffics logo (th.) har samme farve og form som Mærsks velkendte logo. | Foto: Plesner

World Wide Traffic skal nu betale 10.000 kr. i erstatning til A.P. Møller-Mærsk og betale sagens omkostninger på 35.000. Det er uvist, om selskabet nu vil holde op med at bruge sit stjerne-logo. I skrivende stund bliver det fortsat brugt på World Wide Traffics website.

Dommen i Østre Landsret er en stadfæstelse af en tidligere dom i Sø- og Handelsretten. Her forklarede World Wide Traffics direktør ifølge Ritzau, at han siden 10 års-alderen har drømt om udformingen af det, der senere blev til selskabets logo.

Det var hans søster, der tegnede det for ham, og det minder ham om hans albanske rødder, herunder Moder Teresa og hans religiøse overbevisning, familie og stjernebilleder, skrev Ritzau efter den første dom i marts 2016.

Den forklaring har både Sø- og Handelsretten og nu Østre Landsret afvist.

Lille firma får bøde: Solede sig i Maerskstjernes glans

På jagt efter den røde tråd i Maersks strategi 

Mærsk, magten og myten: Hvad sker der, når landets største selskab splittes ad?

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også