Borr Drilling får grønt lys til norsk børsdebut

Det nystartede norske rigselskab Borr Drilling har fået lov til at blive noteret på børsen i Oslo, selvom selskabet kun har eksisteret i et år. Normalt skal en virksomhed være tre år gammel, før den kan komme på den norske børs.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
AF RITZAU FINANS

Maersk-gruppen får nu endnu et børsnoteret selskab at måle værdisætningen af datterselskabet Maersk Drilling op imod. Det nystartede norske Borr Drilling får nemlig dispensation til at blive noteret på børsen i Oslo trods kun omkring et års levetid.

Normalt skal virksomheder have drevet sin hovedaktivitet i tre år for at blive noteret i Norge, men da Borr har tilkøbt aktiviteter udefra - og i øvrigt vurderes at blive et selskab med høj markedsværdi og mange aktier i fri handel - er der givet grønt lys.

Borr Drilling blev startet i 2016 og købte to jack-up-rigge i december. Det fik for alvor gang i butikken i marts 2017 med købet af 15 rigge ejet af giganten Transocean i en handel til i alt 1,35 mia. dollar (dengang svarende til 9,3 mia. kr.).

Borr Drilling vil børsnoteres i Norge 

Købet bestod af ti eksisterende jack-up-rigge og fem nye på vej fra værftet Keppel Fels i Singapore. Ved købet var fem af riggene dog lagt op uden arbejde, da der er mangel på aktivitet i oliebranchen, og de fem andre havde kontrakter på mellem få måneder og halvandet år.

Jack-up-rigge bruges til boringer på relativt lavt vand - typisk under 250 meters dybde - eksempelvis i Nordsøen. Det er også et marked, hvor Maersk Drilling, som A.P. Møller-Mærsk for tiden prøver at sælge eller på anden måde skille ud fra gruppen, er aktivt. Og samtidig et marked med trange kår.

Maersk Drilling har en flåde på 16 jack-up-rigge, som dog for det meste kan arbejde på dybere vand og i mere barskt vejr end Borrs enheder. Opbremsningen i branchen har gjort, at tre af dem i øjeblikket står uden arbejde, og yderligere to står til at blive arbejdsløse inden udgangen af 2017.

Maersk Drilling er i "dybere samtaler" om fremtiden

Transocean køber norske Songa Offshore 

Transocean sendt i gigantisk minus på rigsalg 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også