Maersk Drilling får tre aftaler i hus

Maersk Drilling har fået aftaler i hus og sikret mere arbejde til tre af sine borerigge. Der er tale om én ny kontrakt og to forlængelser af eksisterende arbejde.
Foto: Maersk Drilling
Foto: Maersk Drilling
AF RITZAU FINANS

Maersk Drilling har sikret mere arbejde til tre af sine borerigge og har fået nye aftaler i hus. Der er tale om én ny kontrakt og to forlængelser af eksisterende arbejde.

Den nye kontrakt er til den flydende rig Maersk Developer, som skal arbejde for Shell ud for Trinidads kyst.

Samtidig er jack-up-riggene Maersk Resolve og Maersk Resolute blevet tildelt ekstra arbejde af deres nuværende kunder på i alt op til 150 dage. Det er Wintershall og Petrogas, der har de to rigge i brug i Nordsøen ud for henholdsvis Storbritannien og Holland.

Maersk Drilling sætter ikke beløb på, hvad de nye kontrakter bidrager med til ordrebogen.

"Med disse tre kontrakter har vi føjet mere end 13 måneder til ordrebogen. Maersk Drillings kontraktdækning er fortsat en af de stærkeste i branchen," udtaler Jørn Madsen, chef for Maersk-divisionen, i en pressemeddelelse.

Maersk Drilling har ligesom resten af sin branche i de senere år været ramt af en opbremsning i investeringslysten hos kunderne, de store olieselskaber, sammenholdt med et fald i olieprisen.

Prøv ShippingWatch gratis og få adgang til alle artikler i 14 dage

Det betyder, at flere af selskabets rigge og skibe står uden arbejde og indtægter. Og de få nye kontrakter, divisionen får, er af kortere varighed og til meget lavere rater end i de gode år.

Maersk Drilling er desuden en del af A.P. Møller-Mærsks nye Energy-division, som består af fire virksomheder, konglomeratet gerne vil skille sig af med for at koncentrere sig om transport- og logistikbranchen.

Her er overblikket over Maersks regnskab 

Maersk Drilling anses som det næste opkøbsmål 

Analysehus: Mindst 110 rigge skal væk for at bremse nedtur 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også