Saudi-Arabien: Opec-aftale forlænges højst sandsynligt

Aftalen om at reducere olieproduktionen vil højst sandsynligt blive forlænget til også at gælde den resterende del af 2017 og muligvis længere endnu, lyder det fra Saudi-Arabiens olieminister.
Foto: /ritzaui/AP/Hasan Jamal
Foto: /ritzaui/AP/Hasan Jamal

Det er meget sandsynligt, at aftalen om at skære olieproduktionen bliver forlænget til at gælde den resterende del af 2017 og muligvis længere endnu.

Sådan lyder det fra Saudi-Arabiens olieminister Khalid Al-Falih skriver Bloomberg, og ifølge nyhedsmediet er det første gang, at ministeren har foreslået, at aftalen kan forlænges til at gælde udover 2017.

"På baggrund af de konsultationer, jeg har haft med de deltagende medlemmer, er jeg ret sikker på, at aftalen vil blive udvidet til anden halvdel af året og muligvis videre. Producentkoalitionen er fast besluttet på at gøre alt, hvad der kræves for at opnå vores mål om at bringe lagerniveaet tilbage til det femårige gennemsnit," siger ministeren ifølge Bloomberg i forbindelse med Asia Oil and Gas-konferencen i Kuala Lumpur.

Sidste år indgik organisationen Opec og yderligere 11 lande en aftale om at reducere produktionen af olie med i alt ca. 1,8 mio. tønder om dagen i første halvdel af 2017. Mens Opec-landene med deres aftale ville sænke produktionen med 1,2 mio. tønder, bakkede de 11 lande, heriblandt Rusland, efterfølgende op med et tilsagn om en reduktion på 600.000 tønder.

En stigende produktion af skiferolie i USA har dog været med til at underminere effekterne af aftalen, som har har givet udslag i udviklingen i olieprisen, hvor en tønde nordsøolie mandag formiddag handles til 49,4 dollars. Og for nylig lød det fra netop Khalid Al-Filah, at Opec og de øvrige lande havde fejlet med at opnå deres mål om at reducere olielagrene til et niveau under det femårige gennemsnit.

Ministeren har imidlertid tiltro til, at det globale oliemarked snart vil rebalancere sig til en "sund tilstand," skriver Bloomberg.

Nu slår olieselskabers besparelser igennem 

Irakisk olieministerium planlægger nyt raffinaderi

Saudi-Arabien får fuld kontrol med USA's største raffinaderi 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også