Nordsøen drukner Viking Supply Ships toplinje

Nedturen fortsatte for offshorerederiet Viking Supply Ships i de første tre måneder af 2017, hvor omsætningen dykkede med hele 61,3 pct. i forhold til samme periode af 2016.
Foto: Viking Supply Ships
Foto: Viking Supply Ships

Markedet i Nordsøen var præget af dårligt vejr og lav aktivitet i løbet af de første to måneder af 2017, hvilket satte sit klare præg på Viking Supply Ships forretning, fremgår det af regnskabet for første kvartal.

Som følge af den svage markedsudvikling faldt omsætningen for de fortsættende aktiviteter med hele 61,3 pct. til 90 mio. svenske kr. Og til trods for bestræbelserne på at reducere omkostningerne, landede driftsresultatet (ebitda) for de fortsættende aktiviteter i et minus på 61 mio. svenske kr.

Til trods for de udfordrende markedsbetingelser er det fortsat en central ambition at øge ordrebogen, lyder det fra CEO Trond Myklebust, der overtog posten som topchef i januar.

"Aktiviteten i Viking Supply Ships kerneregioner har været reduceret igennem de sidste to år, men selskabet ser bestemt attraktive kontraktmuligheder i 2017 og 2018 og har en klar ambition om at sikre kontrakter for AHTS-flåden. Gruppen er velpositioneret til at drage fordel af fremtidige markedsmuligheder," kommenterer han i regnskabet.

Lav flådeudnyttelse

Den gennemsnitlige flådeudnyttelse for rederiets otte ankerhåndteringsskibe (AHTS) lød i første kvartal på 23 pct. mod 56 pct. for et år siden. For flåden af forsyningsskibe (PSV) var udnyttelsen på nul, efter hele flåden på i alt fem skibe blev lagt op i 2016.

Medtages de ikke fortsættende aktiviteter lød resultatet efter skat på et underskud på 2 mio. svenske kr. mod et underskud på 40 mio. svenske kr. i samme periode af 2016. Resultatet var positivt påvirket af indtægter fra et forlig med obligationsholderne i forbindelse med den finansielle restrukturering i selskabet.

For resten af 2017 forventer rederiet, at rigaktiviteten vil forblive uændret med "visse tegn på øget efterspørgsel i løbet af sommeren."

Udviklingen i første kvartal sker efter, at Viking Supply over de senere år har landet store underskud. Mens underskuddet i 2015 lød på 440 svenske kr., endte offshorerederiets bundlinje igen i rødt i 2016 med et minus på 406 mio. svenske kr.

I slutningen af kvartalet kom rederiet i mål med at flage fire skibe ud fra DIS for i stedet at få dem ind under det norske skibsregister (NOR). Og efter afslutningen på kvartalet blev det videre besluttet at omflage skibene Tor Viking og Balder Viking til NOR-registret, fremgår det af regnskabet.

Nedtur i tørlast og offshore rammer Kistefos hårdt 

Viking Supply Ships fik minus på 400 mio SEK i 2016

80 supplyskibe er forældede til opgaver i Nordsøen 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også