Medie: Ineos mulig køber af Dongs olieaktiviteter

Det schweiziske kemiselskab Ineos nævnes som en mulig køber af Dongs olie- og gasforretning, skriver Bloomberg News på baggrund af anonyme kilder.
Foto: DONG
Foto: DONG
AF RITZAU FINANS

Schweiziske Ineos kan være på vej med et bud på Dongs olie- og gasforretning, der officielt har været sat til salg siden efteråret.

Det skriver Bloomberg News med henvisning til anonyme kilder tæt på sagen.

Angiveligt er divisionen værdisat til mindre end 2 mia. dollars (14 mia. kr.), og de interesserede selskaber skal afgive deres bud senere på måneden, skriver nyhedsbureauet.

Dong meldte i sit kvartalsregnskab i november, at oliedivisionen skulle sælges fra, men reelt har salgsarbejdet foregået i længere tid, fortæller kilderne.

Ineos er et schweizisk selskab i kemi- og plastikbranchen. Det privatejede firma omsætter for mere end 40 mia. dollars, 320 mia. kr., og producerer i 67 forskellige lande.

Også A.P. Møller-Maersk har været nævnt som en mulig køber til Dongs olie- og gasaktiviteter, som især tæller felter i Nordsøen, hvor Maersk i forvejen er til stede.

Olieprisen rammer det laveste niveau siden december

Skotsk Dong-bejler lufter opkøbsappetit

Rambøll Olie & Gas ser tegn på bedring i 2017 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også