Avis: Maersk trak sig fra Tyra-møde i sidste øjeblik

Midlertidige og beskedne lempelser gjorde, at Maersk og DUC meldte pas blot en halv time før, regeringen skulle præsentere aftalen for folketinget.
Foto: Maersk Oil
Foto: Maersk Oil
AF MAZ PLECHINGER, ENERGIWATCH

Aftalen mellem regeringen og olieselskaberne i Nordsøen er som flittigt berettet endnu ikke præsenteret. Det skulle den have været over for Folketingets partier i tirsdags klokken 14, men blot en halv time forinden, trak A.P. Møller-Mærsk og Dansk Undergrunds Consortium (DUC) sig.

Det skriver Børsen.

Avisen skriver, at deltagerne i mødet ikke var sikre på, hvorfor Maersk og DUC trak sig. Men at det handler om et eller flere aspekter i den lempelse på 2,5 mia. kr. frem mod 2021, der forhandles om.

"Nu kan den endelige aftale vise sig at være anderledes, men hvis vi taler lempelser i det niveau, så er det vitterligt ikke meget. Det ser ikke ud til at være noget, der rykker grundlæggende ved skattestrukturen i Nordsøen," siger Otto Brøns-Petersen, analysechef i Cepos.

Regeringen har indvilliget i at øge afskrivningerne for Nordsø-investeringerne mod til gengæld at få en mulig øget indtægt senere. Den aftale, der blev diskuteret på mødet, havde den forudsætning, at i 2025 skulle den være neutral for staten, skriver Børsen.

Det kom sidste onsdag frem gennem ganske vist anonyme kilder, at der var nået en aftale. Siden har denne dog ikke manifesteret sig officielt, hvor det seneste bud har lydt på, at det vil ske i næste uge.

Medie: Maersk får rabat i Nordsøen på fem mia kr

Nordsøaftale er forhandlet på plads

Analytiker: Nordsøaftale giver kun beskeden skattegevinst 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også