Seadrill-aktien har kurs mod bundrekord

Aktien er indtil videre faldet med næsten 18 pct. mandag i John Fredriksens Seadrill, der ved regnskabet i sidste uge meddelte, at det ikke er sikkert, at en acceptabel restruktureringsaftale kan landes til tiden.
AF RITZAU FINANS

Aktien i norske Seadrill, der udlejer borerigge- og skibe, har mandag morgen sat kurs mod det laveste niveau nogensinde på børsen i Oslo.

Kursen ligger pt. 17,8 pct. lavere i 11,47 norske kr.

Nedturen er den seneste kulmination på den uro, der blev skabt om selskabet i sidste uge, da finansdirektør Mark Morris sagde, at det måske ikke lykkes at nå en aftale om restrukturering af selskabets gæld inden fristen 30. april. Derfor er selskabet også begyndt at forberede en nødplan, herunder en eventuel betalingsstandsning, skriver Bloomberg.

Meldingen, der faldt tirsdag, sendte Seadrill-aktien ned med næsten 15 pct. og lidt senere på ugen, fredag, kollapsede kurserne på de virksomhedsobligationer, Seadrill har udstedt, ifølge Bloomberg News.

Ifølge nyhedsbureauet er den mest presserende opgave for Seadrill at indgå en aftale med de mere end 40 banker, der har ydet selskabet lån på sammenlagt 6,6 mia. dollar.

Seadrill kæmper mod tiden for at undgå betalingsstandsning

Kriseramte Seadrill udskyder regnskab

Tidligere Seadrill-direktør har ikke talt med Fredriksen i flere år 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også