Fred. Olsen Energy-rigge bliver arbejdsløse

Ud af en flåde på ni rigge er tre for tiden i beskæftigelse for Fred. Olsen Energy. Det kan reduceres yderligere indenfor kort tid, skriver norsk medie. 
Foto: Fred Olsen
Foto: Fred Olsen

I dag har Fred. Olsen Energy tre rigge i arbejde, men indenfor kort tid kan selskabet risikere, at blot én vil have noget at lave ud af en flåde på ni enheder.

Det skriver det norske medie E24.

Det drejer sig om fartøjet Bolette Dolphin, der snart kan være selskabets eneste rig i drift. Riggene Bideford og Blackford Dolphin afslutter nemlig deres kontrakter i henholdsvis marts og februar. Og uden yderligere aktivitet i markedet kan selskabet altså snart risikere en markant reduceret aktivitet.

CEO for Fred. Olsen Energy, Ivar Brandvold, siger til det norske medie, at man forbereder sig på, at det bliver situationen.

"Men vi markedsfører aktivt Bideford og Blackford, specielt fordi de er i drift. Så får vi at se, men vi forbereder os på, at de også må ind," siger Ivar Brandvold til E24.

Det seneste kvartalsregnskab fra selskabet viste, at Fred. Olsen Energy ved årsskiftet havde en rentebærende gæld på 880 mio. dollars og en kontantbeholdning på 290 mio. dollars. I løbet af december og januar sikrede Fred. Olsen Energy sig dog lettere betingelser på bank- og obligationslån, og endeligt blev afdrag på banklån ifølge E24 forudbetalt, sådan at der ikke er nogen afdrag i 2017. 

Fred. Olsen Energy er blot et af flere rigselskaber, der har det svært for tiden. John Fredriksens Seadrill arbejder eksempelvis på en restruktureringsplan, hvor man blandt andet vil finde 1 mia. dollars i ny kapital.

Fred. Olsen og Teekay i nyt samarbejde om vindskibe

Songa Offshore går i minus og venter to svære år

Norsk rig-firma får milliarderstatning fra Hyundai 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også