Olieselskaber har tabt pusten i søgen efter olie og gas

Sidste år blev der kun opdaget 174 nye olie- og gasfelter, hvilket er det laveste i 60 år. Det skriver Financial Times. Den nedadgående tendens skyldes til dels, at store oliefelter er blevet sværere at finde.
Foto: Nabil al-Jurani/AP/Polfoto/Arkiv
Foto: Nabil al-Jurani/AP/Polfoto/Arkiv
AF RITZAU FINANS

Olieselskabernes jagt på det sorte guld er bremset op. Sidste år blev der kun opdaget 174 nye olie- og gasfelter, hvilket er det laveste i 60 år. Det skriver Financial Times.

Ifølge IHS Markit blev der frem til 2013 i gennemsnit fundet 400 til 500 olie- og gasfelter årligt.

Den nedadgående tendens skyldes til dels, at store oliefelter er blevet sværere at finde, og at alternative energikilder vinder større indpas på markedet.

En rapport fra analyseinstituttet Wood Mackenzie afslører, at udgifter til udforskning af olie- og gasfelter faldt fra 100 mia. dollar i 2014 til 40 mia. dollar i 2015.

Udviklingen forklares blandt som en overlevelsesstrategi for olieselskaber, der blev ramt af det dramatiske fald i oliepriserne i 2014. Desuden peger tendenser i USA på et paradigmeskifte i industrien mod alternative energikilder, hvilket har fået store selskaber til at tænke langsigtet i deres søgen efter olie og gas.

Blandt andet har amerikanske Chevron skåret i budgettet til opdagelsesrejser efter nye kilder fra 3 mia. dollar i 2015 til 1 mia. dollar i 2016-17. Derudover har ConocoPillips valgt helt at indstille søgen efter oliefelter til havs.

Medie: Shell trækker sig fra dansk del af Nordsøen

Oliegiganterne sparer mens opkomlingene satser

Oliepris sender Chevron i minus i 2016 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også