Gælden er vokset betydeligt i Statoil
Gælden vokser i det store norske olieselskab Statoil. Fra at selskabet havde en gældsgrad på 11 pct. i 2012 lød samme post på 31,2 pct. i andet kvartal sidste år, skriver Stavanger Aftenblad.
Og det er noget, der udfordrer handlingsrummet for at afsøge nye vækstmuligheder, vurderer Klaus Mohn, professor i olieøkonomi ved Universitetet i Stavanger.
"Dette skærper disciplinen i selskabet på en anden måde, og det reducerer muligheder for vækst og ekspansion," siger han ifølge sysla.no, og uddyber, at tendensen vil være, at man bruger flere ressourcer på modne projekter.
Statoil kommer med sit årsregnskab for 2016 tirsdag denne uge. Ifølge de norske medier håber Bjørn Asle Teige, som er fagforeningsleder for YS-forbundet i Statoil, at olieselskabet vil prioritere den norske sokkel.
Statoil gør nyt gasfund i Nordsøen
Relaterede artikler
Statoil gør nyt gasfund i Nordsøen
For abonnenter