Status på grimt år for norske offshorerederier

En fjerdedel af hele den norske offshoreflåde eller over 170 skibe ligger stille ved indgangen til 2017 efter et år, hvor der ingen ende har været på de dårlige nyheder fra den maritime sektor i norsk offshore. 

Ved indgangen til 2017 ligger 172 norske offshorefartøjer stille uden beskæftigelse, hvilket svarer til omkring en fjerdedel af Norges samlede flåde.

Det viser en optælling ifølge Sysla Maritime og offshore.no, der har gjort  status over alletiders rædselsår for de norske offshorerederier og hele den maritime sektor i olieindustrien.

De ni børsnoterede offshorerederier havde i sommeren 2014 en samlet børsværdi på 22,5 mia. norske kr. I oktober sidste år var der barberet 17 mia. norske kroner af børsværdien til blot 5,4 mia. kr.

Ifølge Dagens Næringsliv kan alene værdien af den oplagte flåde ifølge mæglerhuset Westshore opgøres til omkring 40 mia. norske kr..

2016 blev også året, hvor ejere og kreditorer blev tvunget til forhandlingsbordet med Havila Shipping som det første rederi, der måtte annoncere, at selskabet havde behov for hjælp.

Norsk selskab fortsætter opkøb af supply-skibe 

I dag har så godt som alle norske offshore-rederier, enten fået restruktureret sin gæld eller indgået aftaler med kreditorer, indtil der findes permanente løsninger. Det skriver offshore.no om en sektor, der er blevet kritiseret for at have været alt for optimistiske, da det gik godt, ligesom analytikere også har påpeget, at rederierne selv i 2016 har nedskrevet alt for lidt på deres skibe.

Ifølge analytikere har nedturen for specialrederierne været den værste siden 1980'erne. Direktør i Norges Rederiforening, Sturla Henriksen, fik ret, da han ved indgangen til 2016 forudså et endnu værre år end det foregående, og ifølge Offshore.no ser han en tilbagevenden til positiv indtjening i 2020.

Siden 2014 har 1.000 norske søfarende mistet deres job, og endnu flere er sagt op som følge af den massive oplægning af skibe.  

Norske DOF gik en milliard kroner tilbage på driften

Farstad Shipping får luft til og med januar 

151 norske offshorefartøjer ligger stille uden job 

Olympic Shipping får levetidsforlængelse igen 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også