Havila får forlænget to kontrakter

Offshorerederiet Havila Shipping har fået forlænget kontrakterne på to fartøjer. Nyheden kommer få dage efter, at ledelsen fortalte, at rederiet kan ende med at gå konkurs, hvis ikke obligationsejerne accepterer et forslag til en redningsplan.
Foto: Havila
Foto: Havila

Det norske offshorerederi har fået forlænget kontrakterne på to fartøjer.

Selskabet skriver, at de to olieselskaber Total og Statoil har valgt at forlænge kontrakterne på fartøjerne Havila Aurora og Havila Troll.

PSV-fartøjet Havila Aurora er nu på kontrakt med franske Total frem til maj 2017 med seks optioner på forlængelse på en måned hver.

Statoil har samtidig forlænget kontrakt på PSV-fartøjet Havila Troll med et år, så den nu løber til november 2017. Derudover er en optionsperiode på to år, så kontrakten kan forlænges til november 2019.

Nyheden om de to kontraktforlængelser kommer få dage efter, at ledelsen i Havila Shipping fortalte, at rederiet vil gå konkurs, hvis ikke obligationsejerne acceptererer den redningsplan, som for nylig blev fremlagt for investorerne.

Havila Shipping har i det meste af 2016 arbejdet på en restruktureringsplan for rederiet, som kæmper med en milliardgæld. Planen blev fremlagt i sidste uge, men mangler godkendelse fra obligationsejerne for at kunne gennemføres.

"Selskabet vil gerne gøre det klart, at det sandsynlige alternativ, hvis restruktureringsplanen ikke godkendes af de usikrede obligationsejere, er konkurs," skrev selskabet i en børsmeddelelse mandag.

Havila Shipping: Konkurs truer

Havila møder ny modstand fra oprørske obligationsejere

Milliard-nedskrivning af gæld i Havila Shipping 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også