Nordsø-produktion på vej mod fire-årig top

Mens Opec-landene forsøger at begrænse overproduktionen, er olieselskaberne i Nordsøen på vej mod det højeste produktionsniveau siden maj 2012, viser beregninger fra Bloomberg.
Foto: Wintershall
Foto: Wintershall
AF JENS NIELSEN, ENERGIWATCH

Olie fra Nordsøen vil snart nå de højeste transportmængder i fire år. Det viser beregninger, som Bloomberg har foretaget.

Transporterne af olie fra Nordsøen vil ifølge beregningerne vokse med ti pct. på månedsbasis og nå 2,16 mio. tønder i dagsproduktion i løbet af december.

Hvis alle forsyninger afsendes som planlagt vil olieselskaberne i Nordsøen komme op på de højeste transportmængder siden maj 2012.

De øgede mængder Nordsø-olie giver OPEC-landene endnu flere udfordringer i bestræbelserne på at styre et marked, hvor olien i forvejen flyder i rigelige mængder.

OPEC-landene skal mødes i Wien 30.  November. På dagsordenen er store begrænsninger i verdensproduktionen af olie.

Bølgen af Nordsø-olie i transport kommer på et tidspunkt, hvor den store mængde af tankskibe, der har ligget opankret i regionen, er begyndt at mindskes.

Regeringen regner med milliardindtægter fra synkende oliefelt

Analyse: Dansk Nordsø-olie er lønsomt ned til 16 kroner

Synkende platform kan lukke syv danske olie- og gasfelter 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også