Før Norge i 1966 gav sig i kast med oliearbejdet, havde landet et bruttonationalprodukt, der var 25 pct. lavere end svenskernes. I dag ligger Norge 30 pct. over Sverige.

Udmeldingen kommer fra Norges olie- og energiminister Tord Lien på halvtredsårsdagen for det norske olieeventyr. Jubilæet fejres disse dage med bl.a. en officiel middag i Oslo, hvor regeringen vil traktere en række af branchens vigtigste aktører, der lige nu befinder sig på et kritisk lavpunkt med lave oliepriser og et bredt investeringsstop i markedet.

Oliekrisen presser DNB's kvartalsresultat 

Der er dog stadig en historie at fejre. Norge har siden 1970 tjent i alt 12.200 mia. norske kroner, eller lidt over 10.000 mia. danske kroner, på det sorte guld fra Nordsøen, skriver mediet e24 på baggrund af data fra Norges Statistisk Sentralbyrå.

Street fight

Helt centralt i det norske olieeventyr står oliekæmpen Statoil, der i dag har en markedsværdi på over 400 mia. norske kroner. Og Statoils første CEO, Arve Johnsen, beskriver opbygningen af selskabet som en veritabel "street fight" mod de udenlandske oliespiller, der ville have fingrene i landets enorme reserver.

"De to første år i Statoil havde jeg det som om, at jeg klatrede på en fjeldside, og at vi hang over afrgunden. Vi i Statoil var håret i suppen for de internationale olieselskaber," siger Arve Johnsen ifølge e24.

Men Statoil vandt kampen, og i perioden 1970 til 2015 har oliebranchen stået for omkring 15 pct. af landets økonomi, og for omkring 23 pct. siden 2000, viser tallene

Den norske olieproduktionen peakede i 2004, hvorefter stigende oliepriser fik selskaberne til at skrue gevaldigt på for investeringer i udforskning og produktion. Men i dag, i lyset af et nyt, markant lavere prismiljø, står branchen ved et skæringspunkt, siger professor i petroleumsøkonomi, Klaus Mohn, det norske medie.

"Det er meget nemmere at være del af en forretning, der vokser end at være i branche, der stagnerer, for slet ikke at snakke om, hvis aktiviteten skulle falde over tid. Det vil skabe omstillingsproblemer både inden for branchen samt for resten af økonomien," siger han.

Massefyringer ventes at fortsætte

De svære tider for norsk offshore afspejles især i de omfattende nedskæringer, der fejer gennem branchen i disse tider.

Massefyringerne hos olie- og gasselskaber samt de mange underleverandører har passeret 40.000 ansatte, og endnu flere ventes at miste jobbet i de kommende måneder.

Statoil vil hælde tonsvis af olierester ud i Nordsøen

"Vi forventer, at tallet fortsat vil stige. Selv om olieprisen er steget siden januar i år, er der en forsinket effekt for hele industrien. Tidsforskydningen i markedet betyder, at hele erhvervet inden for olieservice nu virkelig begynder at mærke afskedigelserne i offshore," sagde olieanalytiker Torbjørn Kjus fra DNB Markets til det norske nyhedsbureau NTB tidligere på ugen.

En hjørnesten i Norges fremtidige oliehåb er det enorme Johan Sverdrup-felt i Nordsøen, der har Statoil som operatør med 22,6 pct, og Maersk Oil som medejer med en andel på 8,44 pct.

Den ventede fulde produktionskapacitet for Johan Sverdrup blev i august sat op til 660.000 tønder om dagen fra tidligere 550.000 til 650.000 tønder olie om dagen, når feltet kommer i fuld produktion.

Lundin vil booste efterforskning efter stort overskud 

Syv olieselskaber gør alvor af grøn investeringsfond 

Aker Solutions skal hente indtjening uden for Norge 

Statoil vil hælde tonsvis af olierester ud i Nordsøen