Maersk Drilling-kontrakt opsagt før tid

Maersk Drilling har fået opsagt en kontrakt med Dong om Hejre-oliefeltet i den danske del af Nordsøen før tid. Riggen har arbejdet hurtigere end planlagt, og derfor sker opsigelsen nu.
AF RITZAU FINANS

Maersk Drillings kontrakt med Dong om Hejre-oliefeltet i den danske del af Nordsøen er blevet opsagt før tid. Det sker, efter at Maersk Resolve har færdiggjort arbejdet på riggen hurtigere end oprindeligt planlagt.

Det skriver Maersk Drilling i en pressemeddelelse.

"Vi er alle meget bevidste om den vanskelige markedssituation, vi står i inden for offshore-drilling-industrien. Hvor om alt er, er det glædeligt at se en rig som Maersk Resolve og dets mandskab klare sig bedre end ventet og afslutte arbejdet flere måneder forud for tidsplanen," siger chefen for Global Sales, Michael Reimer Mortensen, i pressemeddelelsen.

Kompensationen for en tidlig opsigelse får ikke nogen finansiel påvirkning for Maersk Drilling i forhold til den oprindelige kontrakt, der skulle være løbet frem til januar 2017.

"Vi sigter mod at sikre en ny kontrakt for riggen så hurtigt som mulig," annoncerer Michael Reimer Mortensen.

Maersk Resolve-riggen blev bygget i 2009 og er designet til at være i drift året rundt i dybder op til 350 fod.

Maersk Energy skudt til hjørne i to år 

Maersk Drilling bliver tildelt ny kontrakt 

Aflyst kontrakt koster 122 jobbet hos Maersk Drilling 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også