Olieprisen stiger efter møde mellem Saudi-Arabien og Rusland

I løbet af mandag formiddag har forlydender om weekendens korridorsnak mellem Saudi-Arabien og Rusland sendt olieprisen op.
Foto: Wintershall
Foto: Wintershall
AF RITZAU FINANS

Saudi-Arabien og Rusland har i løbet af weekenden stukket hovederne sammen på G20-mødet for at drøfte fremtiden for olieproduktionen.

Og det møde har været "produktivt" og bragt de to lande tættere sammen, idet lederne fra henholdsvis Saudi-Arabien og Rusland har et fælles syn på fremtiden - såvel på kort som på langt sigt.

Det meddeler Saudi-Arabiens energiminister, Khalid al-Falih, på et pressemøde mandag middag på G20-mødet, der afholdes i Kina, skriver Bloomberg News.

De to landes energiministre mødtes søndag for på bilateralt niveau at diskutere en stabilisering af produktionen af olie.

De to lande har ifølge Khalid al-Falih diskuteret oliemarkedet og et teknologisk samarbejde. Og det kræver ifølge kongedømmets energiminister, at de to lande arbejder sammen.

"Vores to lande er verdens to største olieproducenter, og derfor kan der ikke føres en stabil oliepolitik uden deltagelse fra Rusland og Saudi-Arabien, sagde Saudi-Arabiens vicepræsident, Mohammad bin Salman, oven på weekendens møde.

I løbet af mandag formiddag har forlydenderne om weekendens korridorsnak sendt olieprisen op.

Prisen på en tønde af den europæiske referenceolie, Brent, er mandag middag steget med 3,8 pct. til 48,60 dollar.

Men mandagens pressemøde har måske skuffet markedsaktørerne en smule. Kort forud for pressemødet var Brent-prisen nemlig helt oppe på 49,50 dollar tønden.

Putin vil fastfryse olieproduktion uden Iran 

Rystad: Nu begynder verdens olieproduktion at falde 

Wood Mackenzie skærer 50 mia dollars af norsk sokkel 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også