Petrobras' indtjening faldt med en tredjedel i andet kvartal

Brasiliens statsejede og skandaleombruste olieselskab fik store slag i årets andet kvartal, hvor udgifter fra bl.a. masseafskedigelser trak bundlinjen ned. Dog er det mindre overskud en fremgang fra et underskud i forrige kvartal.
Foto: Petrobras
Foto: Petrobras
AF LONNI LYNGE OG DANIEL LOGAN BERG-MUNCH

Petrobras kæmper på linje med resten af offshorebranchen med konsekvenserne af det nye og lavere prismiljø i oliesektoren.

Det statsejede olieselskab måtte se sit nettoresultat dykke til 370 mio. reais, 106 mio. dollars, et fald på 30 pct. fra 531 reais i samme periode sidste år, oplyser Petrobras i sit regnskab for andet kvartal.

Dog er resultatet en klar fremgang i forhold til de tre første måneder, hvor posten lød på et underskud på 1,2 mia. reais, svarende til 318 mio. dollars.

Petrobras fremhæver i en pressemeddelelse selv det positive resultat og skriver, at det blandt andet skyldes en vækst på syv pct. af udvindingen af både olie og naturgas. Derudover har man oplevet en eksportvækst af olie på 14 pct., samtidig med at omkostningerne ved import af naturgas har været mindre.

Det brasilienske olieselskab måtte også se omsætningen tage et dyk i andet kvartal til 20 mia. dollars fra 26 mia. dollars i samme periode sidste år. Omsætningen er dog steget med 13 pct., hvis man sammenligner med årets tre første måneder.

 Brasiliansk milliardær anholdt i Petrobras-sag 

 Petrobas står til milliardregning i korruptionsskandale 

 Petrobras i gang med intern korruptions-undersøgelse 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også