Teekay-aflysning giver nedskrivning hos Sevan

Aflysninger hos Teekay giver efterdønninger hos Sevan Marine. Offshoreselskabet er i gang med flere tiltag for at hente besparelser og tager nu en nedskrivning som konsekvens af annullerede nybygninger.

En annullering fra Teekay får konsekvenser for Sevan Marine.

Teekay Offshore Partners meddelte forleden, at selskabet har annulleret en værftskontrakt på to enheder for datterselskabet Logitel Offshore. Som følge af den beslutning har Sevan valgt at nedskrive med 13 mio. dollars svarende til 87 mio. kr., oplyser selskabet i en meddelelse.

Sevan Marine satte i februar gang i en undersøgelse af kontrakter med netop Logitel Offshore, som kan være i strid med norsk selskabsret og dermed vise sig at være ugyldige. Efterfølgende har Sevan Marine varslet, at man vil slæbe Logitel Offshore og selskabets ejer, tankrederiet Teekay, i retten. Kravet kan løbe op i over 50 mio. dollars.

Halvering af chefløn skal rette Sevan Marine op 

"Sevan Marine mener fortsat, at væsentlige krav kan rettes mod de involverede parter, og Sevan Marine er dedikeret til at få det bedste resultat for selskabet og dets aktionærer. Sevan Marine vil fortsætte med at evaluere alternativer," lyder det i dagens melding.

Sevan forventer at bringe mere lys over sagen i regnskabet for andet kvartal i slutningen af august.

ABG: Her er dødssejlerne i norsk offshore 

Medie: Sevan kan have sendt 300 mio kroner i skattely 

Teekay Offshore udnytter første option på boligrig 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også