Golar og Schlumberger i ambitiøst LNG-samarbejde

Det norske LNG-rederi Golar og olieservicevirksomheden Schlumberger i nyt joint venture, der skal udnytte billige gasreserver og omdanne det til flydende LNG.

Det norske LNG-rederi Golar, der kontrolleres af skibsreder John Fredriksen, har etableret et joint venture, OneLNGSM, med olieservicegiganten Schlumberger. Målet med samarbejdet er en hurtig udvikling af billige gasreserver, der omdannes til flydende LNG, Liquefied Natural Gas.

Golar og Schlumberger vil eje henholdsvis 51 og 49 procent af selskabet, og begge parter er enige om at tilføre det nye joint venture den første foreløbige kapital, der er nødvendig for at udvikling det første projekt. Forventningen er fem projekter inden for fem år.

Golar udskifter ledelsen og udvider forretningen 

De to virksomheder skriver i en fælles meddelelse, at samarbejdet er udtryk for en stærk kombination med Schlumbergers brøndteknologi og Golar inden for opbevaring, Floating LNG-løsninger, og transport af LNG.

"OneLNGSM vil blive et stærkt instrument for alle projekter, der involverer omdannelse af naturgas til LNG. Efter at have  studeret mulighederne i markedet, hvor 40 procent af verdens gasreserver kan klassificeres som strandet, er begge parter meget optimistiske om de fremtidige muligheder, og vi er overbevist om, at vi kan gennemføre fem projekter inden for de næste fem år," siger Patrick Schorn, operationschef i Schlumberger.

Golar LNG i 2015-underskud efter rødt fjerde kvartal 

Schlumberger skrumper fortsat 

J.P. Morgan: Opsving for gasskibe udebliver flere år endnu 

Shells topchef: Nu skal gas være i centrum  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også