Petrobras sætter ni mindre oliefelter til salg

Det skandaleramte brasilianske olieselskab sætter ni mindre oliefelter til salg som led i et forventet massivt frasalg af aktiver, der skal hjælpe med at nedbringe selskabets enorme gæld, skriver Wall Street Journal.

Brasiliens statsejede og skandaleombruste olieselskab Petrobras tager nu de første skridt i en tidligere udmeldt omfattende frasalgsplan, der skal hjælpe selskabet med at nedbringe dets massive gæld.

Til at starte med har selskabet sat ni små såkaldte lavtvandsfelter til salg, skriver Wall Street Journal.

De ni felter ligger i de nordøstlige stater Ceará og Sergipe, og de producerede tilsammen omkring 13.000 tønder olie og naturgas om dagen sidste år.

Få flere nyheder om shipping -  Prøv ShippingWatch gratis og få adgang til alle artikler i 40 dage

Felterne udgør dermed mindre end én pct. af Petrobras' samlede produktion, og frasalget vil næppe have den store effekt på gældsposten, skriver avisen. Men udmeldingen markerer et startskud på selskabets storstilede plan, hvor aktiver for i alt 15 mia. dollars ventes at blive solgt fra.

Petrobras har en gæld på omkring 126 mia. dollars, der tynger selskabet sideløbende med efterdønningerne fra den omfangsrige korruptionsskandale, der fortsat underminerer det tidligere velrenommerede statsejede olieselskab.

Skandaleramte Petrobras får endnu et underskud

Ny brasiliansk minister fedtes ind i oliesag og går af

Avis: Singapore-selskaber anklages for bestikkelse i Petrobras-sag

Så kom første Petrobras-offer i Brasiliens spritnye regering 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu