Kontraktudløb på semi-rig kan koste 200 jobs

Omkring 200 medarbejdere står til at miste deres arbejde, hvis Exxonmobil ikke forlænger lejekontrakten på semi-riggen West Alpha. Riggen er ejet af North Atlantic Drilling.
Foto: North Atlantic Drilling
Foto: North Atlantic Drilling

Et udløb på en lejekontrakt på en norsk rig kan snart koste omkring 200 medarbejdere jobbet.

Offshore.no skriver, at ExxonMobils aftale om at leje semi-riggen West Alpha fra North Atlantic Drilling udløber til juli. Bliver den ikke forlænget, står et stort antal ansatte til at miste deres arbejde.

Egentlig skulle olieselskabet have taget riggen i brug for halvt år siden, men nu tyder alt på, at den må en tur i bøjen med udgangen af juli.

Den dårlige nyhed kunne næppe komme på en mindre belejligt tidspunkt for de ansatte i North Atlantic Drilling. Ifølge Offshore.no har selskabet allerede måttet ligge riggene West Venture og West Navigator op, mens West Phoenix følger efter til september.

"Det er en særdeles krævende tid med langt mellem kontrakterne, vi kan kæmpe om. Det ser lige så mørkt ud på kort sigt som tidligere på året, og det får konsekvenser for vores medlemmer, når riggen går af kontrakt 1. august," siger Arild Berntsen, hovedtillidsmand i North Atlantic Drilling, til branchemediet.

Lejekontrakten på West Alpha har en dagsrate på 506.000 dollars, skriver Offshore.no.

Seadrill tjente færre penge på driften i første kvartal

Oplagt boreskib koster i Pacific Drilling-regnskab

Seadrill vil skære for milliarder i 2016

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også