Maersk Oil dropper olieboringer ud for Grønland

Efter at både Dong Energy og Statoil tidligere har droppet planer om at bore vest for Grønland, har Maersk Oil nu sammen med tre andre olieselskaber besluttet at levere licenserne tilbage til hjemmestyret.
AF RITZAU FINANS

Drømmen om et muligt olieeventyr på den grønlandske vestkyst er nu lige så kold som det hav, det skulle have fundet sted i.

Maersk Oil har sammen med tre andre olieselskaber valgt at levere sine licenser til at udvinde olie tilbage til det grønlandske selvstyre, når de udløber til nytår.

"Med det nuværende niveau for oliepriser, har Maersk Oil besluttet ikke at forlænge sin licens i Baffin Bugten, når den udløber i 2016," skriver selskabet i en mail.

Det danske selskab har aldrig påbegyndt egentlige boringer i området, men har foretaget flere indledende undersøgelser.

De fire olieselskabers beslutning om at tilbagelevere licenserne er blot det seneste eksempel på, at de vestgrønlandske oliedrømme er på vej til at ende som et luftkastel.

Forrige nytår droppede også Dong Energy og det norske Statoil deres planer i området og leverede licenserne tilbage med henvisning til, at det er for dyrt og for besværligt at bore efter olie i de arktiske egne.

Samme tendens har gjort sig gældende i Alaska, hvor ikke færre end 80 procent af de udstedte licenser er afleveret tilbage.

Shell opgiver licenser til arktiske boringer

Dansk islæt i ny Arktis-strategi fra EU

Shell dropper norsk oliejagt 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også