Dong fyrer yderligere 82 medarbejdere

I marts mistede 175 deres job i det kriseramte energiselskab. Nu må Dong fyre endnu flere medarbejdere. Fyringerne rammer blandt andet olie- og gasdivisionen.
Foto: Dong Energy
Foto: Dong Energy
AF RITZAU

Yderligere 82 medarbejdere må forlade deres arbejde hos Dong, hvor faldende olie- og gaspriser har ædt sig ind på indtjeningen.

Det meddeler selskabet til TV2 Business fredag. 36 medarbejdere i olie- og gasdivisionen og 46 såkaldte tilknyttede konsulenter er blevet afskediget.

Fyringerne kommer, blot to måneder efter at det kriseramte olieselskab måtte igennem en fyringsrunde.

Dong Energys olie- og gasdivision havde ved årsskiftet 920 ansatte. Alene i 2015 blev værdien af Dongs aktiviteter inden for olie og gas nedskrevet med 15,8 milliarder kroner.

Det var stærkt medvirkende til, at Dong sidste år måtte notere et samlet underskud på 12,1 milliarder kroner.

I regnskabet gav energikoncernen udtryk for, at man forventer et "væsentligt" lavere resultat fra olie- og gasforretningen i 2016 end i 2015.

Dongs fede oliekontrakter udløber til efteråret

Dong varsler nye fyringer

Dong efter Hejre-stop: Havde været uansvarligt at fortsætte

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også