Odfjell Drilling i stor fyringsrunde

Det norske offshore-selskab Odfjell Drilling bekræfter nu en ny, stor fyringsrunde, efter at selskabet mistede kontrakter på fem Statoil-platforme i slutningen af marts.
Odfjell Drilling har med dagens fyringsrunde afskediget over 900 medarbejdere siden 2014. | Foto: Foto: Odfjell Drilling
Odfjell Drilling har med dagens fyringsrunde afskediget over 900 medarbejdere siden 2014. | Foto: Foto: Odfjell Drilling

Odfjell Drilling er hårdt ramt af de lave oliepriser og fortsætter med ufortrøden kraft nedbarberingen af medarbejderstaben.

Selskabet fyrer nu 230 medarbejdere, da det ikke lykkedes at genforhandle kontrakter på fem Statoil-platforme i marts. Det skriver den norske avis Stavanger Aftenblad (betalingsartikel).

"Vi ved ikke præcis, hvordan fyringerne vil blive fordelt, men vi meddeler snart en oversigt over de berørte stillinger," siger tillidsmand i Odfjell Drilling Veronica Nistad til Stavanger Aftenblad.

De mange afskedigelser kommer især til at berøre ingeniører og tilknyttede supportfunktioner. Det oplyser Hilde Førland, der er HR-direktør i Odfjell Drilling.

"Vi vil se flest afskedigelser på kontorerne i Norge. Specielt Engineering-afdelingen i Stavanger," siger hun til Stavanger Aftenblad.

Hun fortæller i øvrigt, at selskabet skærer yderligere 350 offshore-medarbejdere. De bliver dog flyttet til norske Archer.

I slutningen af året vil Odfjell Drilling altså være nede på 1800 mand, hvis ikke der opstår behov for nye fyringer inden da.

"Det er dramatisk for os, men det er den situation, vi er i, og vi prøver at løse den bedst muligt," siger Hilde Førlund til Stavanger Aftenblad.

Hundredvis af job på spil hos Odfjell Drilling

Aker skal stå for BP's undersøiske verden

Statoil forlænger borekontrakter for milliarder

Odfjell Terminals har fundet ny CEO 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu