DeepOcean fylder ordrebogen på ubygget skib

Selvom HVAC-skibet Maersk Connector slet ikke er bygget færdigt endnu, har DeepOcean hentet sin anden ordre på kabellægning til vindmølleparker til skibet. Dermed tæller ordrebogen tre opgaver.
Foto: Maersk Supply Service
Foto: Maersk Supply Service

DeepOcean har skrevet under på sit andet kabellægningsprojekt med den kommende nybygning Maersk Connector. Denne gang gælder det den kommende vindmøllepark på Race Bank ud for britiske Nordfolk, hvor Dong Energy skal stå for opførelsen af møllerne.

Det skriver DeepOcean i en pressemeddelelse.

Det er den britiske arm af DeepOcean, der har tegnet med kontrakt med Dong Energy om opførelsen af op til 580 MW vindmøller, hvilket indtil videre bliver til 91 møller af seks MW stykket.

Arbejdet skal foregå i tredje kvartal af 2016 og første kvartal af 2017 og involverer udgravning og ilægning af kabler til og fra mølleparken til landjorden. Kabelarbejdet skal foregå fra den enkelte mølle til opsamlingsstationer, og der er afsat i alt 106 km kabel til opgaven.

Så sent som 15. oktober i år, vandt samme selskab kabellægningsopgaven på en anden Dong Energy vindpark, nemlig Walney 3, hvor op mod 180 møller skal have lagt mere end sammenlagt 159 km kabel.

Derudover er skibet også sendt på opgave i Bligh Bank havvindparken, hvor skibets besætning skal efterse og vedligeholde subsea-installationer. Dermed er der allerede tre opgaver i ordrebogen hos det kommende kabellæggerskib, der er seneste generation af HVAC supply-skibe, bestilt af Maersk Supply Service.

Maersk Connector (billedet) er ejet af Maersk, men bliver bygget efter DeepOceans specifikationer og chartret ud til DeepOcean for en syv-årig periode, når det er færdigbygget i første kvartal 2016, oplyser Maersk Supply Service.

Nyt Maersk-skib får arbejde hos Dong 

Deepocean i stor undervandsaftale med Dong 

ABB sikrer sig ny storordre fra Johan Sverdrup 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også