Statoil risikerer politianmeldelse efter olieudslip

Miljøorganisationen Bellona overvejer at politianmelde Statoil, efter at 40.000 liter olie er sluppet ud i havet ved Statfjord-feltet.
Foto: Harald Pettersen - Statoil
Foto: Harald Pettersen - Statoil

Den norske miljøorganisation Bellona overvejer nu at politianmelde Statoil efter et udslip torsdag, hvor 40.000 liter råolie er røget i havet som følge af en lækage på en lasteslange.

"Det her er tredje gang Statoil slipper olie ud fra Statfjord siden 2007. Det, som er sket i dag (torsdag, red.), er endnu et eksempel på, at Statoil ikke lærer af tidligere fejl. Det kan vise sig at være et tilfælde af miljøkriminalitet, hvor Statoil bør pålægges en bøde," siger Bellonas stifter Frederic Hauge ifølge Sysla.no i en pressemeddelelse.

"Bellona vil nu kontakte Statoil og relevante myndigheder for at få klarhed over en række årsagsforhold. Baseret på 30 års erfaring med olieudslip overvejer vi en politianmeldelse," siger han.

i 2007 måtte Statoil betale en bøde på 25 millioner kroner, efter et brud på en lasteslange mellem Statfjord A-platformen og lasteskibet Navion Britannia. Dengang endte 4,4 millioner liter råolie i havet. Statfjord er et af de ældste produktionsfelter i Nordsøen, og Statoil har produceret på stedet siden 1979.

Olieudslip ved Statoil-felt i Nordsøen 

Olieuheld på norsk veteran-platform

Alvorlige regelbrud bag Statoil-spild af 40.000 liter olie 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også