Statoil skærer milliarder af Johan Sverdrup budget

Første fase af arbejdet med det store Johan Sverdrup-felt bliver umiddelbart flere milliarder kroner billigere end ventet. Det fremgår af et investeringsestimat præsenteret af feltets operatør, Statoil.
Foto: Statoil
Foto: Statoil

Statoil, der er operatør i det store Sverdrup-felt på den norske sokkel i Nordsøen, har præsenteret et foreløbigt investeringsestimat for første fase af arbejdet i det gigantiske felt. Og feltet ser nu ud til at kræve færre investeringer end først antaget, skriver DetNorske.

Da partnerne bag feltet, der udover Statoil tæller Maersk Oil, Lundin Petroleum, Petoro og Det norske oljeselskap, i februar 2015 afleverede deres plan for udbygning og drift af Johan Sverdrup til de norske myndigheder, lød det samlede investeringsestimat for første fase på i alt 123 milliarder norske kroner.

I det nye estimat forventes disse investeringer at lande på i alt 114 milliarder norske kroner.

Reduktionen på ni milliarder norske kriner skyldes hovedsagligt "en positiv markedsreaktion på de kontrakter og indkøbsordrer, der er afgivet fra projektet indtil videre," som det udtrykkes.

Udråbt som game changer

Feltet er ifølge analysehuset WoodMackenzie den største investering i Nordsøen i mange år, og der er allerede blevet givet kontrakter for 40 milliarder norske kroner. Johan Sverdrup er ifølge Maersk Oil sammen med Culzean-projektet i Storbritannien en vigtig del af Maersk Oils Nordsøambition.

Bl.a. har Kvaerner i et joint-venture med amerikanske KBR vundet en eftertragtet kontrakt fra Statoil, hvor de to partnere skal levere en komplet topside platformløsning til det Johan Sverdrup. Alene den kontrakt har en værdi på omkring 6,7 milliarder NOK og drejer sig om en ud af i alt fire platforme til første fase af feltudbygningen. Leverandører som ABB og norske FMC Kongsberg har ligeledes vundet kæmpekontrakter i det store feltarbejde.

Johan Sverdrup er allerede udråbt til at være game changeren, der skal trække branchen op, og forhåbentligt få mange af de offshore-skibe, der er lagt op ud at arbejde igen.

Norsk leverandør vinder milliardkontrakt på Sverdrup

ABB sikrer sig ny storordre fra Johan Sverdrup

Statoil tildeler Kvaerner kontrakt på Johan Sverdrup

Forsvindende lille chance for nyt kæmpefund i Nordsøen 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også