Nordsø-projekter op til 20 procent billigere

Det bliver billigere at igangsætte nye olieprojekter i Nordsøen, fordi svigtende efterspørgsel betyder overkapacitet. Det tvinger underleverandører til at sænke priserne.
AF RITZAU FINANS

Det bliver billigere at igangsætte nye olieprojekter i Nordsøen, fordi svigtende efterspørgsel betyder overkapacitet, hvilket tvinger underleverandører som Maersk Drilling til at sænke priserne.

Sådan lyder det fra olieanalytikerne hos Woodmackenzie, der spår, at omkostningerne i den norske og britiske del af Nordsøen falder 10-20 procent i 2016, skriver Dagens Næringsliv.

"Vi har allerede set, at rigraterne (prisen for at leje borerigge, red.) er faldet betydeligt - med op til 20 procent for nye kontrakter indgået i 2015," siger analytiker Malcolm Dickson, der står bag analysen.

Han anslår, at 40 procent af de flytbare rigge i Storbritannien og 23 procent i Norge enten er uden kontrakt eller står til kontraktudløb inden udgangen af 2015, og det vil sætte markedet under pres.

Prøv ShippingWatchs nyhedsbrev to gange dagligt i 40 dage gratis

De selskaber, som har musklerne til at udnytte de lave omkostninger og igangsætte projekter i et lavprismiljø, står til en stor gevinst, når eller hvis olieprisen stiger. Historien viser imidlertid, at olieprisen er svær at spå om.

Olieselskaber gennemgår leverandører med tættekam 

Et stort set samlet kor af olieanalytikere troede for et år siden, at prisen kun kunne stige, men sådan gik det som bekendt ikke. Brent-olie koster onsdag 63,95 dollars per tønde, mens WTI-olie koster 58,40 dollars per tønde. Begge typer olie kostede for et år siden mere end 100 dollar per tønde, men trods den hån, en række olieanalytikere har været udsat for oven på de fejlslagne prognoser, forsøger Woodmackenzie sig endnu engang.

Analysehuset venter, at prisen på Brent-olie vil lande på 85 dollars per tønde i 2018.

Norsk Industri frygter olieprisen rammer hårdt 

Siem Offshore ramt af Nordsøens oliekrise 

Få mega-oliefelter kan ændre global tanktrafik 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også