Både BP og Total overrasker markedet positivt

Den britiske oliemastodont BP kan ikke leve op til resultaterne fra sidste år, men overgår analytikernes forventninger i første kvartal. Franske Total lander et nettoresultat på 2,6 mia. kr. i første kvartal, hvilket ligeledes er over finansmarkedets forventninger.
Foto: BP
Foto: BP
AF RITZAU FINANS

De faldende oliepriser gjorde et markant indhug i olieselskabet BP's indtjening i første kvartal, men de faldende priser har ikke gjort helt så ondt, som analytikere på forhånd havde frygt.

Det skriver Bloomberg News.

BP's indtjening justeret for engangsposter lød i første kvartal på 2,6 mia. dollar, hvilket var et fald på 19 pct. i forhold til samme periode første år. Det var dog markant bedre end ventet, idet analytikere adspurgt af Bloomberg News havde regnet med en indtjening på 1,2 mia. dollar.

Det er blandt andet øgede indtægter fra raffinering af olie og handel med olie, der har trukket op i det samlede billede.

Den franske oliegigant Total, der er Europas tredjestørste olieselskab, slog ligeledes analytikernes estimater i første kvartal efter større produktionsvækst og øgede gevinster på raffinering af olie.

Nettooverskuddet landede på 2,6 mia. dollar, mens analytikere adspurgt af Bloomberg News havde ventet 2,17 mia. dollar. Selskabet raffinaderivirksomhed overraskede og dets kemiske virksomheder drog fordel af den lavere oliepris. Total venter at reducere omkostninger, medarbejderstaben og efterforskningen i år. Total er bl.a. partner med Dong Energy på det store skotske gasprojekt Laggan-Tormore, men franskmændene satte for nylig deres andel på 80 pct. til salg.

Britisk regering imod opkøb af BP

BP-topchef afviser at gå efter megafusion

Olieselskaber gennemgår leverandører med tættekam

Rambøll Olie & Gas skærer kraftigt i Norge

Massefyringer i olieindustrien vokser dag for dag 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også