Petrobras-skandalen koster milliarder

Korruption har kostet det brasilianske olieselskab 14,4 mia. kroner. Petrobras tabte 50 mia. kroner i 2014 eller omtrent det samme, som selskabet tjente året før.   
Foto: Petrobras
Foto: Petrobras
AF RITZAU FINANS

Regningen er gjort op for den store korruptionsskandale, der har plaget det delvist statsejede brasilianske olieselskab, Petrobras.

Talrige medlemmer af Petrobras-ledelsen er under anklage for at have benyttet bestikkelse i stor stil i forbindelse med kontrakter med underleverandører, og selskabet har været i stormvejr i lang tid.

Selve de korrupte fremgangsmåder er opgjort til at koste 6,2 mia. reais, eller 14,4 mia. kr., og oveni har Petrobras i sit forsinkede årsregnskab for 2014 nu nedskrevet for hele 44,6 mia. reais (103,2 mia. kr.), blandt andet på grund af overvurderede aktiver.

"Fra dette øjeblik vender Petrobras et nyt blad," udtaler den nye Petrobras-chef, Aldemir Bendine, ifølge Financial Times, og beskriver den seneste tid som "et sørgeligt kapitel" i det 61 år gamle selskabs historie.

2014-resultatet blev efter nedskrivningerne et tab på 21,6 mia. reais (50 mia. kr.) - næsten det samme som Petrobras tjente i 2013. Omsætningen steg 11 pct. i året.

Det brasilianske selskab har i øvrigt gæld for 351 mia. reais (812 mia. kr.) og vil nu sælge aktiver i stor stil for at komme i en sundere finansiel tilstand. Det kan dog blive svært at få gode priser, når hele verden kender til problemerne, påpeger iagttagere over for Financial Times og Wall Street Journal.

Petrobras kaster årsregnskab ind i overlevelseskamp 

Petrobras-skandale kan ramme norske oliekonger 

Petrobras - Brasiliens falmede stjerne 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også