Maersk Oil interesseret i nye felter i Norge

"Vi er på udgik efter opkøb i Norge, hvis vi kan finde noget, der er pris- og konkurrencedygtigt med god kvalitet. Vi betragter Johan Sverdrup som en platform for at vokse yderligere," lyder det fra Maersk Oils CEO Jakob Thomasen.
Foto: Mærsk
Foto: Mærsk
AF RITZAU FINANS

Feltudviklingsplanen er på plads for Johan Sverdrup, men Maersk Oil har fortsat appetit på mere. Selskabet jagter vækst i Norge, og opkøb er i høj grad på dagsordenen.

"Vi er på udgik efter opkøb i Norge, hvis vi kan finde noget, der er pris- og konkurrencedygtigt med god kvalitet. Vi betragter Johan Sverdrup som en platform for at vokse yderligere," fortæller Maersk Oil-chef Jakob Thomasen til Ritzau Finans.

Det sker fredag, efter at Maersk Oil og fire partnere har afleveret en feltudviklingsplan for Johan Sverdrup, det største oliefund på norsk sokkel siden 1980'erne, hvor Mærsk-selskabet sidder på 8,12 pct. I første fase skal de fire selskaber investere 100 mia. kr.

Både Jakob Thomasen og Nils Smedegaard, øverste chef i A.P. Møller-Mærsk, har sagt, at det for tiden er mere attraktivt at købe sig til oliefelter i forhold til at selv lede efter olien.

Maersk Oil er dog også operatør på PL510-feltet i den norske del af Nordsøen, hvor selskabet i øjeblikket borer Tvillingen-brønden for at se, om der er olie at komme efter.

Derudover er næste norske projekt formentlig fase 2 af Johan Sverdrup, der skal iværksættes nogle år efter første olie i 2019 og bringe produktionen op på 550.000-650.000 tønder/dag på lang sigt.

"Derudover håber vi at nå frem til den endelige investeringsbeslutning på gasprojektet Culzean i Storbritannien i første halvår af 2015," siger Jakob Thomasen.

Maersk klar til nye investeringer i olie 

Det andet store offshoreprojekt i porteføljen, Chissonga i Angola, er der dog ikke nyt at melde om. Mærsk bragte sidste år tvivl om projektets holdbarhed, især set i lyset af de faldende oliepriser i andet halvår.

"Der er sådan set ikke noget nyt at fortælle, vi er stadig ved at vurdere det. Der er ikke nogen tvivl om, at dybvandprojekter i Angola er udfordret af den nuværende oliepris - selv om den tikker op, det glæder vi os selvfølgelig over - og vi arbejder med partnerne for at få optimeret projektet og ser, om vi kan kigge på vilkårene med myndighederne," fortæller Jakob Thomasen.

Hvordan break-even-prisen ligger på Chissonga, der har været spået at give Maersk Oil en produktionsandel på mindst 50.000 tønder/dag, vil han dog ikke kommentere.

Maersk chef: "Detaljerne er gået vores vej"

To milliarder kroner skiller Sverdrup-parterne

Midlertidig Sverdrup-plan giver Maersk Oil 8 pct

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også