Financial Times: BP fyrer hundredvis i Nordsøen i dag

Et af verdens største energiselskaber, britiske BP, fortæller på et møde i Aberdeen i dag, hvordan besparelserne i Nordsøen skal udformes. "Det er åbenbart for alle, at omkostningerne skal ned," lyder det fra BP.

Nedskæringerne i energisektoren er nu også kommet til BP's projekter i Nordsøen. I dag holder det store britiske energiselskab ifølge Financial Times møde med medarbejderne i den skotske olieby Aberdeen om, hvordan nedskæringerne vil ramme produktion og investeringer.

Ifølge avisen er der forventning om, at flere hundrede af medarbejderstaben på 3.500 må sige farvel til deres arbejde.

"Det er tydeligt rundt omkring i industrien, at omkostningerne er steget, og det er vi nødt til at gøre noget ved på linje med vores konkurrenter, så vi kan bevare en konkurrencedygtig og bæredygtig forretning," hedder det fra BP.

I går var det Shell, der trak sig fra sin deltagelse i det store petrokemiske Al Karaana projekt i Qatar til en værdi af omkring 40 milliarder kroner.

Prøv ShippingWatchs nyhedsbrev to gange dagligt i 40 dage gratis

Her til morgen fortalte fire fremtrædende olieanalytikere til ShippingWatch, at det store hug i investeringerne først vil vise sig de kommende uger, hvor regnskaberne for 2014 og forventningerne for 2015 bliver præsenteret.

En af dem er Albert Collet, Chief Investment Officer og partner i en af de store fondsforvaltere af norske aktier, Arctic Asset Management.

"Olieselskabernes investeringer bliver nødt til at blive reduceret betydeligt som resultat af det nødvendige cashflow. Nogle estimerer et fald på 15 pct. i de globale udgifter til E&P (Exploration & Production). Salg af aktiver hos internationale olieselskaber vil sandsynligvis reducere deres capex endnu mere de kommende år," siger han og fortsætter:

"De næste par uger og måneder vil betydelige reduktioner i capex blive annonceret, særligt i forbindelse med deres guiding på capex i 2015. (...) Planerne for capex i 2017 og 2018 vil glide, projekter vil få ny form og nogle vil stoppe."

Analytikere: Nu tager olie- branchen det egentlige hug

Norsk olieselskab giver fortabt

Shell skrotter gigant-projekt pga dyk i olieprisen 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også