BP idømt bøde på 18 mia. dollar for Deepwater-ulykke

Olieselskabet handlede med "grov uagtsomhed", og det kan koste 4.300 dollar pr. tønde olie, som lækkede ud i Den Mexicanske Golf.
Foto: Gerald Herbert
Foto: Gerald Herbert
AF KASPER BRØNDGAARD ANDERSEN, ENERGIWATCH

Flere millioner tønder olie strømmede fra BP's Macondo-brønd i Den Mexicanske Golf, efter at en eksplosion havde indtruffet på boreriggen Deepwater Horizon tilbage i april 2010.

Det kan nu koste selskabet 18 mia. dollar i en civil retssag.

Domstolen i New Orleans mener, at selskabet kunne have undgået katastrofen, men at BP handlede med "grov uagtsomhed" i forbindelse med borearbejdet, da man ikke testede brønden ordentligt for lækager, skriver Financial Times.

BP appellerer

Derfor risikerer selskabet den størst mulige bøde under landets Clean Water Act, der vil koste BP 4.300 dollar pr. tønde olie, som lækkede ud i Golfen. De amerikanske myndigheder mener, at det var op til 4,2 mio. liter.

BP siger, at man er "meget uenig" med afgørelsen, og at man har tænkt sig at appellere på stedet. Dermed er der udsigt til, at retssagen trækker ud, og der kan gå mange år, før BP må hoste op med pengene.

Prøv ShippingWatchs nyhedsbrev to gange dagligt i 40 dage gratis

Selskabet har hele tiden fastholdt, at man ikke handlede "groft uagtsomt" og alene sat 3,5 mia. dollar til side til den civile retssag. Efter afgørelsen, som kom torsdag, faldt BP's aktiekurs 5,9 pct. på børsen. Forleden fik amerikanske Halliburton, som hjalp BP med borearbejdet, et smæk på 6 mia. dollar i forbindelse med ulykken, der kostede 11 mennesker livet.

Forlig på 1,1 mia USD i BP-sag 

BP: Verden løber tør for olie i november 2067

BP i ny amerikansk olieskandale 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også