John Fredriksen i gigantisk aftale med russiske Rosneft

Skibsreder John Fredriksen slipper russiske Rosneft ind i ejerkredsen af sit selskab North Atlantic Drilling, der køber 150 rigge af Rosneft.
Foto: Richard Drew/AP/POLFOTO/arkiv
Foto: Richard Drew/AP/POLFOTO/arkiv

Det John Fredriksen-ejede North Atlantic Drilling køber 150 rigge af det statsejeede russiske olieselskab Rosneft. Det er en markant del af Rosnefts flåde af landbaserede rigge i Rusland.

Russisk oliegigant ramt af amerikansk låneembargo 

Det skriver North Atlantic Drilling i en børsmeddelelse. Aftalen, der udover de omkring 150 rigge også omfatter nye femårskontrakter med Rosneft, er indgået efter at de to selskaber i maj i år annoncerede en forberedende aftale om investeringer og samarbejde, ligesom de to nye partnere senere i juli indgik bindende offshore-kontrakter.

Aftalen betyder, at Rosneft bliver aktionær i North Atlantic Drilling med en aktiepost på 30 procent.

"Som følge af aftalen vil Seadrill Limited (John Fredriksen-selskab, red.) fortsætte som ejer af over 50 procent af North Atlantic Drilling," skriver selskabet.

Frygt for Rosneft-aftale i North Atlantic Drilling  

Transaktionen forventes fuldt gennemført i løbet af 4. kvartal, og Rosneft får to pladser i den samlede bestyrelse på syv personer.

Analytiker Anders Bergland i RS Platou Markets vurderer ifølge Dagens Næringsliv værdien af aftalen til at udgøre omkring 4,6 mia. norske kroner.

Aftalen indgåes på et kontroversielt tidspunkt, hvor Vesten har indført omfattende sanktioner mod Rusland, der omvendt har foretaget modsanktioner, som konsekvens af konflikten mellem Rusland og Ukraine. Ifølge meddelelsen fra North Atlantic Drilling er den endelige aftale (Indgået før nye vestlige sanktioner, red.) i overensstemmelse med det, parterne aftalte tilbage i maj.

Rosneft og North Atlantic Drilling indgik i juli nye leasingkontrakter på seks offshore-rigge frem til 2022.

Såvel North Atlantic Drilling, Seadrill og andre af den norskfødte skibsreders selskaber som bl.a. tankrederiet Frontline 2012, er hjemhørende på Bermuda. 

"Vi er meget tilfredse med gennemførelsen af denne vigtige transaktion og byder Rosneft velkommen som kapitalpartner og i bestyrelsen," siger Alff Ragnar Lovdal, CEO i North Atlantic Drilling.

 

Rosneft sikrede sig to kontrakter inden sanktioner 

 

Russerne på vej ind i Fredriksens Seadrill-gruppe 

Statoil i russisk samarbejde trods sanktioner 

Rosneft: Vi beholder tankrederi uanset sanktioner  

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også