Obama åbner for oliejagt ved ferieparadis

USA giver nu lov til, at olieselskaber kan lede efter olie i havet ud for Atlanterhavskysten. Miljøorganisationer raser.
Foto: JIM TILLER/AP/POLFOTO/arkiv
Foto: JIM TILLER/AP/POLFOTO/arkiv

Floridas strande er berømte som et ferieparadis, men længere ude kan der i fremtiden måske komme til at stå boreplatforme.

I hvert fald gav præsident Obama fredag lov til, at olieselskaber for første gang i årtier kan undersøge undergrunden i havet ud for Atlanterhavskysten - fra Delaware i nord til Florida syd - for mulige olieforekomster.

Der er tale om seismiske undersøgelser, der ikke indebærer boringer, men alligevel beskriver flere amerikanske medier godkendelsen som det første skridt mod egentlige olieboringer på kyststrækningen, som ellers har været fuldstændigt lukket område for olieselskaberne siden 1980'erne.

Dataene fra undersøgelserne skal bruges, inden selskaberne 2018 efter planen kan søge om egentlige boretilladelser, eftersom de hidtidige begrænsninger i området udløber, skriver Huffington Post.

Presset af olieindustrien

Selv om der kun er tale om seismiske undersøgelser har godkendelsen fået miljøorganisationer til at stejle.

For selv om regeringen fastholder, at den har opsat de hårdeste mulige krav til undersøgelserne, mener de grønne organisationer, at dyrelivet i havet - der bl.a. er rigt på skildpadder, hvaler og delfiner - kommer til at lide overlast, fordi undersøgelserne indebærer en betydelig lydforurening.

"Med dagens beslutning bukker præsident Obama under for presset fra Big Oil i stedet for at lytte til de tusinder af stemmer, som opfordrer ham til at beskytte vores naturressourcer og kystøkonomier," udtaler Claire Douglass fra miljøgruppen Oceana ifølge Bloomberg.

Ifølge organisationen er lydene fra undersøgelserne 100.000 gange mere intense en jetmotor og kan dræbe fiskeæg og forstyre hvaler og delfiner mere end 100 mil væk.

"En balanceret tilgang"

Myndighederne afviser dog kritikken - også selv om en tidligere analyse har peget på konsekvenser for dyrelivet ved de seismiske undersøgelser:

"Vores beslutning reflekterer en nøje analyseret og balanceret tilgang, som vil gøre det muligt for os at øge forståelsen af de potentielle offshore ressourcer, samtidig med at vi beskytter miljøet for mennesker, dyr og naturen," udtaler Walter Cruickshank, konstitueret chef for det amerikanske Bureau of Ocean Energy Management, til Bloomberg.

Beslutningen vækker glæde i den amerikanske olieindustri, som snart kan indsende undersøgelsesansøgninger. Ifølge The American Petroleum Institute - en lobbyistgruppe, der omfatter bl.a. Exxon -  så vil olieboringer i Atlanterhavet ud for den amerikanske kyst kunne medføre 280.000 nye job og bidrage med 23,5 mia. dollar til den amerikanske økonomi årligt.

USA lemper på eksportforbud af olie 

Shell i kæmpe olie-hattrick 

USA åbner de første raffinaderier siden 2008 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også