Norsk oliestrejke er afblæst

En tvist om pension har truet med at udløse en strejke i offshoresektoren i Norge, men nu aflyser fagforening truslen.
Foto: Kjetil Alsvik/Statoil
Foto: Kjetil Alsvik/Statoil
AF THOMAS BO CHRISTENSEN, ENERGIWATCH

En strejke blandt oliearbejdere i Norge har luret i lang tid, men nu siger den norske fagforening, at truslen er afblæst.

Sagen handler om, at 154 ansatte hos det amerikanske olieselskab Exxon i felterne Ringhorne, Balder og Jotun ville nedlægge arbejdet på grund af uenighed arbejdsgiveren om pensionsforholdene for 31 ansatte. Det ville stoppe produktionen på de tre felter, som i april havde et output på 61.000 tønder olie.

"Vi håber, at ExxonMobil forstår budskabet og gør noget," lød det fra chef i fagforeningen Safe, Hilde-Marit Rysst, til Reuters i maj.

Safe truede med at udvide en evt. strejke kunne udvides, hvis Exxon ikke rykkede sig. Så sent som for fire dage siden, fortalte Safe til Bloomberg, at alt var klart til en strejke, men efter forhandlinger med selskabet og en statslig mægler, er der nu fundet en løsning.

"Forhandlingsudvalget konstaterer, at lokale udfordringer i enkelte selskaber, når det gælder pensionsrettigheder for vores medlemmer, har fundet sin løsning lokalt," udtaler chef for fagforeningen Safe, Hilde-Maris Rysst, på fagforeningens hjemmeside.

"Dette, sammenholdt med at mæglingen viste, at den fremlagte skitse var så langt, vi kunne komme med vores andre krav i denne omgang, gjorde at vi valgte at underskrev," lyder det videre fra Safe-chefen.

Den norske oliesektor var ramt af en 16 dage lang arbejdsnedlæggelse i 2012, som betød et produktionstab i Norge på 13 pct. og sendte olieprisen over 100 dollar per tønde.

Norske olieansatte truer med storstrejke 

Strejke kan ramme skotsk Dong-projekt  

 

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også