Lækage: Olie og gas fylder i frihandels-forhandlinger

Et foreløbigt udkast til energi-området af en frihandelsaftale mellem USA og EU er sluppet ud. Connie Hedegaard tager afstand.
Foto: Niels Hougaard
Foto: Niels Hougaard
AF JOACHIM CLAUSHØJ BINDSLEV, ENERGIWATCH

Det amerikanske medie Huffington Post har fået fingrene i et fortroligt og foreløbigt oplæg til frihandelsforhandlinger på energiområdet mellem USA og EU.

I oplægget fra EU-kommissionens handelsafdeling (se det ni sider lange oplæg her) fylder olie og gas mange af siderne, mens fokus på de grønnere teknologier er mindre. Det er ikke overraskende i lyset af, at EU's beslutningstagere meget gerne ser et alternativ til russisk gas og olie fra Mellemøsten.

Det har amerikanerne, men det kræver, at de ændrer kurs og åbner for eksport i stor stil. Eksporten af naturgas er i dag ganske beskeden, mens råolie-eksport har været forbudt siden 1970'erne. Den amerikanske regering har åbnet for at lempe reglerne, og det presser EU's lovgivere altså på for nu.

Ønsket om at udvide samarbejdet og frihandlen inden for de fossile industrier omfatter også teknologideling og fælles standarder inden for produktion og efterforskning af olie og gas.

Prøv ShippingWatchs nyhedsbrev to gange dagligt i 40 dage gratis

Papiret har fået en stribe miljøorganisationer op af stolene med advarsler om, at det kan bremse den grønne omstilling i Europa.

"Fremme af handel med fossile brændsler vil indebære mere farlig fracking her i USA og skubbe flere klimaskadelige brændsler ind i EU. Den eneste vinder er olie- og gasindustrien," siger Ilana Solomon, direktør hos Sierra Club, til Huffington Post.

Klimakommissær Connie Hedegaard tager afstand til oplægget fra handelskommissær Karel De Guchts kontor.

"Det er ikke behandlet i den samlede Kommission. Og det kan se ud til at stride mod en helt central og i Kommissionen højtideligt vedtagede forudsætning for en frihandelsaftale med USA: At den ikke på nogen måde må undergrave EU’s miljøstandarder," siger Hedegaard til Information.

Mens EU-kommission forgæves har forsøgt at hemmeligholde oplægget til amerikanske på energiområdet, har der ifølge Information været åbenhed på områder som kemikalier, kosmetik, tekstiler, motorkøretøjer og medicinske produkter.

EU og USA vil fjerne toldsatser i handelsaftale 

Hækkerup: Vi nærmer os historisk WTO-aftale 

EU og USA genoptager snak om frihandel 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også