Derfor sank kæmpe borerig

En menneskelig fejl var årsagen til, at Deepsea Aberdeen sank kort inden nytår, efter at den havde været til reparation i Sydkorea.
Deepsea Aberdeen på vej ned. | Foto: gCaptain
Deepsea Aberdeen på vej ned. | Foto: gCaptain
AF JOACHIM CLAUSHØJ BINDSLEV, ENERGIWATCH

Der lå ingen tekniske brølere bag, da den enorme borerig Deepsea Aberdeen sank i Sydkorea i december sidste år og 900 måtte evakueres.

Det fortæller Gisle Johanson, pressetalsmand i Odfjell Drilling, til sysle.no.

"Det var en fejl, som skete i forbindelse med arbejde i skroget. Der blevet åbnet en luge, som ikke skulle være åbnet," siger han til sysla.no.

Kan koste koreanere fremtidige ordrer

Riggen var på vej væk fra Daewoos værft i Sydkorea, da ulykken, som var en stor streg i regningen for den norske rig-ejer, skete. Ifølge pressetalsmanden forventer Odfjell nu først at kunne overtage riggen i oktober eller november.

Der var ingen medarbejdere, der kom til skade, da Deepsea Aberdeen sank, men episoden kan få indflydelse på, hvem der får tildelt nye kontrakter på byggerier af olieplatforme, lød det efter ulykken fra flere branchekilder ifølge norske medier.

Flere uheld

En rapport fra konsulentfirmaet Rystad Energy sagde sidste år, at norske værfter kan konkurrere med de billigere asiatiske konkurrenter, fordi de har en højere leveringssikkerhed.

Uheldet er ikke det eneste, selskabet har været igennem på det seneste. I sommeren 2013 begyndte platformen Island Innovator, som Odfjell stod for operationen af, at tage vand ind.

Få flere nyheder om shipping - få ShippingWatchs nyhedsbrev gratis to gange dagligt

Som det fremgår af videoen herunder, er det en stor boreplatform, der havnede på havnens bund, og som Odfjell Drilling først kan forvente at få leveret i efteråret efter mange måneders forsinkelse.

Odfjell Drilling venter på vished om sunket rig 

Odfjell skuffede i fjerde kvartal 2013 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også