Køreplanen for næste udbudsrunde i Nordsøen klar

Folketingets klima- og energiudvalg har fastlagt køreplanen for behandlingen af vilkårene for den kommende udbudsrunde af olielicenser i Nordsøen.
Foto: Marit Hommedal - Statoil
Foto: Marit Hommedal - Statoil
AF THOMAS BO CHRISTENSEN, ENERGIWATCH

For nylig blev en stor hurdle ryddet af vejen for den 7. runde af udbud af olielicenser i Nordsøen, som ellers er blevet udskudt gang på gang.

Energiankenævnet afviste en lang række klager fra tyske miljøforeninger, og nu mangler så blot Folketingets godkendelse af den fortrolige redegørelse om rammebetingelserne for forbuddet, som Energistyrelsen har lavet.

Udvalget har på Folketingets hjemmeside fredag offentliggjort køreplanen for behandlingen, efter at der i går var en teknisk gennemgang af redegørelsen.

Alt skal belyses

Af køreplanen fremgår det, at medlemmerne kan stille spørgsmål til redegørelsen frem til d. 19. marts, som ministeren så skal svare på inden d. 27. marts. Både spørgsmål og svar sker i fortrolighed, anføres det, indtil redegørelsen offentliggøres. Hvornår det sker, fortælles ikke.

D. 31. marts er der så frist for indlevering af politiske bemærkninger, og d. 3. april tager udvalget så den endelige politiske drøftelse og afgiver beretning.

Er den positiv, kan klima- og energiminister Rasmus Helveg Petseren herefter skyde udbudsrunden i gang.

Da EnergiWatch for nylig spurgte formanden for udvalget, Steen Gade (SF), sagde han, at det dog langt fra var sikkert, at udvalget nikkede ja. Udvalget vil således stille spørgsmål til både de økonomiske rammer, men også om de miljøbekymringer, som de tyske organisationer har rejst

"Det er også noget, vi må kigge på. Vi skal have alle aspekter belyst."

Når udbudsrunden sættes i gang, vil der være mindst 90 dage for interesserede selskaber til at indgive deres bud, inden ansøgningsfristen udløber.

Energistyrelsen har tidligere sagt til EnergiWatch, at man forventer, at udbudsrunden er afsluttet i 2014, så nye licenser kan være udstedt i år.

Dongs nye supersælger

BP: USA er på vej til at blive selvforsynende med energi 

Wintershall investerer 30 mia kr de næste fem år

Nordea: Ny fase i norsk olieindustri 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også