Thomas Thune: Dong nyder respekt

Trods flere fejlslagne milliardinvesteringer oplever den kommende formand, at Dongs meritter vækker anerkendelse i udlandet.
Foto: Jyllands-Posten
Foto: Jyllands-Posten
AF JOACHIM CLAUSHØJ BINDSLEV, ENERGIWATCH

Lig i lasten eller ej, Dong Energy er en spiller, der bliver taget alvorligt i den internationale energibranche. Det siger selskabets nye formand Thomas Thune Andersen, der har en bred erfaring inden for energibranchen.

"Fra mine mange forskellige opgaver i energisektoren oplever jeg, at DONG Energy nyder respekt og er en væsentlig faktor i industrien," siger han i en pressemeddelelse.

Thomas Thune Andersen, der blev fyret fra Maersk efter 32 år i selskabet i 2009, kalder det samtidig et "privilegium" at blive en del af Dong Energy, der har "ambitiøs lokal og international strategi".

Fritz Schur stopper som Dong-formand 

Bjarne vil gerne vente

Selvom den mangeårige formand Fritz Schur forlader energiselskabet i morgen onsdag 12. marts på selskabets årlige ordinære generalforsamling, tiltræder Thomas Thune først til sommer. Bestyrelsesmedlem og finansdirektør i Novozymes Benny Loft tager bordenden indtil da.

Årsagen til, at der er ventetid på Thune tiltrædelse er hans nuværende bestyrelsespost i det britiske energiselskab SSE, Scottish & Southern Energy. Den kan han først blive løsrevet fra ved en ekstraordinær generalforsamling i juli, og dermed må finansminister Bjarne Corydon (S) vente i hvert fald fire måneder.

”Lloyd´s Register har et stykke vej endnu” 

"Han har brugt det meste af sit liv på energisektoren i Danmark og udlandet, og har bl.a. været med til at udforme SSE’s strategi om at satse på vindenergi. Det er samme vej, DONG Energy går, og derfor er det helt rigtigt, at det er ham, der til sommer kommer til at stå i spidsen for selskabet – han er værd at vente på," siger Corydon i en meddelelse.

Finansministeren tilføjer, at selskabet har brug for en formand med "indgående kendskab til energisektoren - både inden for vedvarende energi og olie/gas, bestyrelseserfaring på internationalt niveau, og styrken til at omsætte en meget ambitiøs strategi til virkelighed".

"Alle disse egenskaber har Thomas Thune Andersen," mener Corydon.

Ikke uden slinger

Rivegildet om den kapitaludvidelse, der blev afsluttet for nylig og som resulterede i, at Goldman Sachs, ATP og PFA trådte ind i ejerkredsen fik topchef Henrik Poulsen til at minde om, at Dong Energy ikke var kommet gennem krisen uden skrammer.

"I de seneste syv kvartaler har Dong Energy foretaget hensættelser og nedskrivninger for samlet set 10 mia. kr. på aktiviteter, som ikke har udviklet sig som forventet," sagde Poulsen som direkte svar på kritik af, at staten og Dong havde solgt sig for billigt til de nye ejere.

Dongs værdi blev ved handlen med de nye ejere sat til 31,5 mia. kr., mere end 20 mia. kr. lavere end bare fem år tidligere.

Prisen overraskede flere i den finansielle sektor, men skulle altså ses i lyset af, at Dong havde været igennem noget af en nedtur.

Thomas Thune Andersen bliver Dongs nye formand

Goldman Sachs skaber nye tider i Dong Energy 

Thomas Thune Andersen - blå bog

Født: 1955 i Gentofte

Karriere

2005-2009: Skibsreder og partner i A. P. Møller – Mærsk

2004-2009: Adm. direktør Maersk Oil

2001: President og adm. direktør, Maersk Inc. New Jersey, USA

2000: Direktør, Maersk Contractors

1994: Adm. direktør, Maersk Company Ltd., London

1992: Mærsk Line Taiwan

1989: Chef, Mærsk Indonesien

1986: Vice-administrerende direktør, Mærsk Hongkong

1984: Mærsk, Kina

1981: Mærsk, Hongkong

1977: Shippingelev hos Mærsk

Få flere nyheder om shipping - få ShippingWatchs nyhedsbrev gratis to gange dagligt

Tillidsposter

2011 - : Formand, DeepOcean

2010 - : Formand, Lloyds Register

2010 - : Bestyrelsesmedlem, Petrofac

2010 - : Næstformand, VKR Holding

2009 - : Bestyrelsesmedlem, SSE (Southern & Scottish Energy)

Uddannelse

1992: Advanced Executive Programme, Harvard Business School

1979: HD i International Economics and Foreign Relations, Handelshøjskolen i København (CBS)

Kilder: virk-info og Linkedin

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også