Dong med i olie-efterforskning i Barentshavet

I alt 33 internationale olie- og gasselskaber er kommet med i et efterforskningsprojekt i de nye felter i den sydlige del af Barentshavet. Nu er Dong også blevet deltager.
Foto: Harald Pettersen - Statoil
Foto: Harald Pettersen - Statoil

Endnu flere spillere inden for gas- og olieindustrien bakker nu op om et projekt i den sydøstlige del af Barentshavet, hvor selskaberne vil foretage seismiske 3D forundersøgelser af områderne, der indgår i den 23. licensrunde på den norske sokkel.

For nylig voksede antallet af selskaber engageret i projektet, som Statoil er primus motor på, fra de oprindelige 17 til 33, herunder Dong.

På anmodning fra det norske ministerium for petroleum og olie (OED) lancerede den norske brancheorganisation for olie- og gasindustrien initiativet til det fælles projekt, hvor selskaberne samler data ind fra felterne i området, der bl.a. skal forbedre mulighederne for at opdage nye olie- og gasreserver og dermed mindske omkostningerne i forbindelse med erhvervelsen af felterne.

"En fordobling af antallet af virksomheder i projektet viser, at initiativet har solid støtte fra industrien. Det er et projekt, der yderligere vil reducere omkostningerne og samtidig sikre data af god kvalitet ved at udnytte selskabernes kompetencer," skriver Statoil.

De første 17 virksomheder kom til i december 2013, mens de 16 nye fulgte trop, efter at OED d. 14. januar sendte et forslag om licenserne i offentlig høring, og projektet i den forbindelse åbnede for nye medlemmer.

Foto: Statoil
Foto: Statoil

(Kilde: Statoil)

Ny Castberg-skuffelse for Statoil 

I forbindelse med projektets lancering udtalte Gro G. Haatvedt, Statoils senior vice president for efterforskning på den norske sokkel.

"Interessen for Barentshavet er vokset betydeligt de seneste år som følge af fundet i Johan Castberg området. 3D-data i høj kvalitet vil være vigtigt for industrien for at øge forståelsen for områdets potentiale."

Ifølge planen skal undersøgelserne begynde i april 2014 og slutte i efteråret samme år.

Dansk glæde over nye norske licenser

Barentshavet nyt hotspot for olieindustrien 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også