Medie: Maersk på vej med ny boring i Norskehavet

Maersk Oil vil med en prøveboring i Tvillingen Syd-feltet startende tidligst i august finde ud af om Norskehavet rummer nye muligheder, skriver norsk medie.
Foto: Maersk Oil
Foto: Maersk Oil

42 kilometer vest for Mikkel-feltet og 28 kilometer sydøst for Kristin feltet i Norskehavet, vil Maersk Oil 140 kilometer fra land tidligst i august tage hul på prøveboringen i Tvilingen Syd, skriver petro.no.

På 260 meters dybde skal Ocean Rig-semiplatformen Leiv Eiriksson sætte borehovedet mod havbunden, og i omkring 120 dage vil Maersk Oil efterforske undergrunden i ned til 4.700 meters dybde.

Tvilingen Syd, der tidligere hed Screcrow, er et af fem prospekter i licensen PL 510 på Haltenbanken, og det anslås at have et potentiale svarende til 104 mio. tønder olieekvivalenter. Licensen deles mellem operatørerne Maersk Oil, der har 50 pct. og Edison  og North Energy, der har henholdsvis 30 og 20 pct.

Bliver efterforskningsbrønden en succes kan produktionen, der bliver tilknyttet Kristin-feltet starte i 2018-2019, skriver petro.no.

Norsk olie på vej frem - efter 13 års fald

Stort oliefund med til at løfte Oslo-børs

Statoil har fremlagt planer for 2014 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også