Tysk rival henter kæmpeordre fra Statoil

Statoil bestiller 67  havvindmøller for 4,6 mia. kroner hos tyske Siemens Wind Power. Arbejdet begynder allerede i januar.
Foto: Statoil
Foto: Statoil
AF RITZAU FINANS

Tyske Siemens Wind Power har sat underskrift på en 402 megawatt (MW) stor kontrakt med norske Statoil omkring levering af 67 styk 6,0 MW-møller til offshore-vindprojektet Dudgeon ud for den britiske østkyst.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Statoil.

Mølleordren har en værdi af cirka 516 mio. pund, svarende til godt 4,6 mia. kr., og arbejdet begynder allerede i januar. De første møller er dog efter planen først klar til levering og installation i januar 2017, fremgår det.

Med i aftalen følger desuden en service- og vedligeholdelsesaftale, hvor Siemens i de to første år skal stå for drift og vedligeholdelse, mens det tyske selskab i de efterfølgende tre år skal levere teknikere og andre serviceydelser til projektet.

Projektet er dog ifølge meddelelsen fra Statoil fortsat betinget af en endelig investeringsbeslutning i tredje kvartal i år.

Statoil købte sammen med Statkraft rettighederne til Dudgeon-projektet i oktober 2012, og alle godkendelser til projektet blev endeligt hentet i slutningen af 2012 efter mange år undervejs. Statoil ejer 70 pct. af projektet, mens Statkraft sidder på de resterende 30 pct.

Siemens sætter hårdt pres på leverandører 

 

 

 


Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også