Maersk klar til irakisk olieboom

Irak er udråbt til den helt store globale oliemotor i de kommende år. Det har kineserne for længst opdaget og udnyttet. Nu planlægger Maersk Oil store investeringer.
Foto: Maersk
Foto: Maersk

Ti år efter den amerikansk-ledede invasion af Irak er fokus på krig, død, terror og ødelæggelse for en stund gledet i baggrunden til fordel for et massivt fokus på en udnyttelse af landets enorme oliereserver.

Det Internationale Energi Agentur (IEA) har således udråbt det krigshærgede land til verdens suverænt største oliemotor i de kommende år.

"I løbet af de næste tyve år vil Irak stå for to tredjedele af væksten i OPEC's olieproduktion og halvdelen af den globale vækst," lød det fra IEA's cheføkonom Fatih Birol, da han for nylig besøgte Danmark i forbindelse med udgivelsen af IEA's årlige World Energy Outlook.

OPEC-lande får største overskud på olieproduktion i 38 år 

Halvdelen går til Kina

Fatih Birol forklarer den heftige vækst i den irakiske produktion med en kraftig stigning i efterspørgslen fra Kina, som for længe siden har udset sig potentialet i det mellemøstlige land.

"Kina sidder ikke bare og venter. Der er store uudnyttede ressourcer i Irak, der er meget billige at udnytte. Kineserne er i dag den største investor i irakisk olieproduktion, og halvdelen af den irakiske olie går til netop Kina," siger Fatih Birol.

Oliebenet af den store Mærsk-koncern vil imidlertid også være med på den irakiske olie-renæssance. Selskabets efterforskningschef Esbern Hoch siger til Børsen, at Maersk Oil har nærstuderet de irakiske oliemuligheder i to år.

Få flere nyheder om shipping - få ShippingWatchs nyhedsbrev gratis to gange dagligt

"Vi ser meget positivt på Irak, og vi ser det som et område, vi går ind for at være i de næste 20-30 år. Jeg kan ikke give dig nøjagtige tal. Men vi regner med at opbygge en position, der er til stede i adskillige licenser," siger Esbern Hoch ifølge Børsen og tilføjer, at han forudser "anseelige investeringer" i landet.

Trods den manglende vilje til at dele ud af investeringsplanerne, er "adskillige licenser", "anseelige investeringer" og en tidshorisont på 20-30 år ensbetydende med investeringer i milliardklassen.

Olie-resultat hos Maersk øger usikkerhed

Maersk skruer op for Nordsø-drømme 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også