Norge indleder stort samarbejde med Brasilien

Med en brasiliansk samarbejdsaftale om udvikling af fremtidens olie- og gasteknologi vil Norge sikre positionen som ledende industriland.
Foto: Øyvind Hagen - Statoil
Foto: Øyvind Hagen - Statoil

Olieproduktionerne på vandet ud for kysterne i Norge og Brasilien minder på mange måder om hinanden, og ligheden skal nu bruges til at udvikle ny teknologi, som kan komme begge landes olie- og gasproduktion til gode. Mandag underskrev Norge en samarbejdsaftale med Brasilien om udvikling og forskning i offshoresegmentet, som i fremtiden også skal sikre, at Norge i fremtiden bevarer sin position som markedsledende.

Få flere nyheder om shipping - få ShippingWatchs nyhedsbrev gratis to gange dagligt

"Brasilien er et nøglemarked for norsk industri, hvor olieteknologien kan udvikles yderligere. Skal vi udnytte de store muligheder for norsk offshoreindustri, skal vi være med der, hvor det sker, så vores ledende position i dette marked opretholdes," siger statssekretær i det norske olie- og energidepartement, Kåre Fostervold, ifølge Offshore.no.

Den norske offshoreindustri omsatte i 2012 for 33 mia. NOK på projekter i Sydamerika, hvoraf en meget stor del var relateret til arbejde i Brasilien, som man i de kommende år forventer vil være det største offshoremarked i verden. Efter Petrobas er Statoil landets næststørste olieoperatør, og det norske selskab står blandt andet for udvindingerne i det store Peregrino-felt.

Samarbejdet med brasilianerne kommer blandt andet til at omhandle vigtig udvikling af generel udvindingsteknologi, samt ny undervands- og brøndteknologi.

Også danske interesser har en voksende rolle i den stigende brasilianske olieproduktion, og ud over Maersk Drilling, så venter man i det Esbjerg-baserede selskab Danbor at fordoble antallet af ansatte i Brasilien i løbet af de næste to år.

Brasiliansk oliedyst løb ud i sandet 

Maersk-selskab vil være dobbelt så store i Brasilien

Stor oliekontrakt på plads i Brasilien  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også