Dansk offshore på vej til Det Kaspiske Hav

På ti år er eksporten i små og mellemstore offshorevirksomheder steget med 600 procent, og danske leverandører til offshoreindustrien tror på nye muligheder i det Kaspiske Hav.
Foto: Petrobras
Foto: Petrobras

Dansk offshore vil med nyt eksportfremstød kigge mod sydøst. Med en konference den 25. november i Esbjerg vil brancheorganisationen Offshoreenergy.dk i samarbejde med Eksportrådet og Eksportforeningen sætte fokus på mulighederne for danske leverandører i og omkring Det Kaspiske Hav og Sortehavet.

”Potentialet og fremtidsperspektiverne i og omkring Det Kaspiske Hav og Sortehavet er så lovende, at det er helt naturligt, at vi forsøger at tiltrække opgaver til danske leverandører. Der er allerede danske virksomheder i eksempelvis Rusland, Aserbajdsjan og Kasakhstan i dag, men vi kan sikre væsentligt større engagement og en betydelig eksportomsætning for andre virksomheder, og det bliver et væsentligt tema på konferencen”, siger direktør Peter Blach, Offshoreenergy.dk Oil & Gas i en pressemeddelelse.

Det Kaspiske Hav og Sortehavet er henholdsvis verdens største sø og et indhav på grænsen mellem Europa og Asien. Det Kaspiske Hav er et af de ældste olieproducerende områder i verden, alligevel er der ifølge blandt andre US Energy Information Administration fortsat betydelige, uudnyttede olie- og gasforekomster, både onshore og offshore.

Der produceres omkring 2,6 millioner tønder olie og naturgas om dagen i Det Kaspiske Hav, hvilket er ti gange så meget som produktionen i Nordsøen. Alligevel estimerer US Energy Information Administration, at der er kendte reserver på yderligere 48 milliarder tønder olie og 100 billioner kubikmeter naturgas.  Det russiske parlament, Kreml, har netop vedtaget en ny lov, der gør det lettere for udenlandske virksomheder at indgå i partnerskab med russiske olie- og gasvirksomheder så som giganterne Gazprom og Lukoil, og det kan være med til at åbne for blandt andet danske virksomheder.

"Danske Maersk Oil har også satset hårdt på olieudvinding på den kasakhiske sokkel. Med andre ord: vi er allerede til stede, vi har teknologien, og vi har erfaringen.  Så alt i alt ser jeg et kæmpe potentiale for danske virksomheder i området [...] Russerne har på nuværende tidspunkt ikke udnyttet landets offshore-potentiale, men for at opretholde udvindingsgraden af olie, er russerne blevet meget interesseret i at udvikle mulighederne offshore. Dette kan give danske virksomheder en unik mulighed for at komme ind på markedet omkring det Kaspiske Hav, da danskerne besidder teknologi i verdensklasse. Der er derfor store muligheder for at indgå partnerskaber med russiske firmaer. Ifølge eksperter er potentialet stort, da Det Kaspiske Hav udgør et af de største uudforskede olie og gas områder i verden,” udtaler Klaus Sørensen, Eksportrådet.

Handels- og investeringsminister Nick Hækkerup vil tale i forbindelse med åbningen af konferncen, der også kommer til at indeholde  indlæg fra generalkonsulatet i Skt. Petersborg vedrørende Rusland, Kasakhstan og Turkmenistan. Og så vil generalkonsul i Istanbul, Søren Robenhagen, præsentere mulighederne omkring Sortehavet og Aserbajdsjan. Der vil desuden komme indlæg fra blandt andre Welltec og flere danske virksomheder repræsenteret i områderne.

Welltec og Semco har vokseværk 

Norske olieindtægter styrtdykker

Leverandører kan tabe kampen i Nordsøen 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også