Transocean borer sig ind i S&P 500

Den schweiziske borerigoperatør Transocean, der står bag Deepwater Horizon, har bevæget sig helt op i toppen af det amerikanske børshierarki. 
AF RITZAU FINANS

Transocean, der har hovedsæde i Schweiz, men som er noteret på børsen i New York, tager computerproducenten Dells plads i S&P 500 med effekt fra tirsdag næste uge. Det fortæller S&P Dow Jones Indices, selskabet bag det toneangivende amerikanske aktieindeks, i en pressemeddelelse.

Dell ryger ud af listen, da selskabet er på nippet til at blive overtaget - og afnoteret af børsen - af grundlægger Michael Dell og kapitalfonden Silver Lake.

Transocean er blandt verdens allerstørste inden for borerigge til olieindustrien. Selskabet har dog været inde i en hård periode, efter at dets rig Deepwater Horizon var involveret i den store oliekatastrofe i Den Mexicanske Golf i april 2010.

Transocean, der ligesom Mærsk-datterselskabet Maersk Drilling ejer og udlejer boreudstyr til de store olieselskaber, bestilte i sidste uge et nyt boreskib for 725 mio. dollar hos det koreanske Daewoo-skibsværft. De får skibet leveret i andet kvartal af 2016.

Drilling-konkurrent udlejer nyt boreskib 

Transocean tilbage i plus efter oliekatastrofe

Oliechef ødelagde beviser fra BP-katastrofe 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også