Der er en betydelig risiko for, at de ændrede rammevilkår hæmmer de fremtidige investeringer i Nordsøen. Men det er ikke sikkert.

Sådan lyder det fra brancheorganisationen Olie Gas Danmark, når adm. direktør Martin Næsby bliver spurgt til konsekvenserne af den nye aftale om togfonden, som SRSF-regeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti er blevet enige om.

Hovedelementerne i aftalen om togfonden er, at beskatningen af Nordsø-aktiviteterne harmoniseres sådan, at alle selskaber fra 2014 betaler 52 pct. i kulbrinteskat, og at skattefradraget fra 2014 nedsættes til 5 pct. i 6 år mod tidligere 25 pct. i 10 år. Det og en række andre elementer skal give staten 28,5 mia. kr., som skal styrke den kollektive transport.

Du har tidligere sagt, at den her aftale vil koste Danmark milliarder på lang sigt – er det her en elendig aftale?

"Det vi kan sige er, at der er en række af vores medlemmer, som nu går tilbage og kigger på de investeringsmuligheder, der er i Danmark. Hvis de finder, at investeringsbeslutninger ikke længere kan flyve, bliver de ikke til noget, og samfundet mister den indtægt. Det er logikken. Jeg kan ikke vurdere, om beslutninger bliver omgjort. Nu vil alle tage bestik af situationen, men det er klart, at hvis det ikke længere er attraktivt, så trækker de sig".

Skatteminister tager Bayerngas-exit afslappet 

Ikke det centrale spørgsmål

Men er det attraktivt?

"Det spørgsmål vi skal stille os selv er, hvordan vi får gjort kagen større. Hvordan vi får mest ud af det? Det er en fantastisk ingeniørmæssig bedrift at få olien ud af kalksten. Hele leverandørindustrien er en kæmpe værdiskabelse med skatteindtægter til staten for 25-30 mia. kr. årligt, plus personskatter".

Men er det attraktivt, ja eller nej?

"Det skal du spørge olieselskaberne om, det er dem, der træffer beslutningerne. Men er det attraktivt, hvis man annullerer investeringer? Du får mig ikke til at sige, at det ikke er attraktivt at investere i Nordsøen. Det centrale spørgsmål for mig er, hvordan vi sikrer, at det er attraktivt at investere i Nordsøen, så potentialet kan blive udnyttet".

Olieprofessor Øystein Noreng fra Handelshøjskolen i Oslo sagde i maj, at de danske planer ikke havde den store betydning for investeringerne, nu siger han det har grelle konsekvenser – hvad mener du?

”Det vi peger på er, at der er et betydeligt potentiale, som kræver massive investeringer og stabile rammevilkår og incitamenter. Når man ændrer vilkårene, påvirker det de fremtidige investeringer. Hvis man kigger på UK og Norge, har man haft nogle meget specifikke vilkår, der har fremmet efterforskningen og produktionen også i marginale felter. Det kan man notere sig. Der har man valgt at sige, hvad der skal til for at realisere potentialet. Oil and Gas UK sagde, at regeringen i landet indså, at det er en industri, som er værdiskabende. Hvordan kan vi sikre, at den fortsætter længst muligt”.

Ingen teatertorden

Hvad er dine forventninger til 7. udbudsrunde?

”Jeg ved ikke, hvordan den kommer til at gå. Det eneste, vi ved, er, at den vil blive skudt i gang, og at der har været en forhåndsinteresse.”

Men er det teatertorden det her – forventer du interesse, eller skal vi tage advarslerne for gode varer og forvente lav interesse i 7 runde?

”Det er ikke teatertorden. Man bliver ramt meget hårdt af de her regler. Det er der ingen tvivl om, navnlig det med, at de bliver ramt med tilbagevirkende kraft. Men hvordan de vælger at agere, det ved jeg ikke.”

Vil du blive overrasket, hvis selskaber som Bayerngas og Hess vælger at byde?

”Jeg kan ikke udtale mig om deres planer, eller om jeg vil blive overrasket eller ej. Det eneste jeg vil sige er, at Hess tidligere har indikeret, at de kunne byde, mens Bayerngas har sagt, at de ikke er interesserede, hvis planerne bliver gennemført.”

Ingen 100 pct. sikkerhed

Men hæmmer de nye regler investeringerne?

”Der vil 7 runde være en indikation. Det er selskaberne selv, der laver undersøgelserne og ser på, hvilke investeringer, der skal til for at hæve indvindingsgraden. Der kommer et forskningscenter, som vil undersøge potentialet, og der er andre initiativer fra branchen. Der er nogle marginaler felter, vi ved vil kunne produceres, men de endelige beslutninger udestår også.”

Men du har tidligere sagt, at aftalen betyder, at samfundet går glip af mange milliarder på lang sigt?

”Ja, men præmissen jeg har, er, at jeg siger, at hvis vores medlemmer ikke mener, at de ønsker at realisere de muligheder, der er. Hvis det ikke sker, vil aktivitetsniveauet og dermed skattebidraget falde.”

Du skrev i april i år, at "hvis vi vil finde mere olie i Danmark – og hvis vil indvinde mere af den olie, vi allerede ved, findes i undergrunden – skal man tilskynde virksomhederne til at investere. Ensidig øget beskatning er ikke løsningen. Det giver måske på helt kort sigt staten et ekstra skatteprovenu – men på langt sigt går samfundet glip af mange milliarder." - man kunne nemt få det indtryk, at du hele tiden har ment, at det helt sikkert vil koste milliarder?

”Det er det samme vi hele tiden har sagt, at hvis beslutninger bliver omgjort, betyder det faldende aktivitet og faldende provenu, men ingen har sagt det med 100 pct. sikkerhed. Det kom an på, hvordan det så ud. Vi har peget på risikoen”.

Så du er ikke sikker på, at det vil koste milliarder?

”Det er olieselskaberne, der træffer den beslutning. Jeg kan kun pege på de risici, der er. Du må ringe olieselskaberne op og spørge, jeg kan kun pege på risikoen.”

”I UK kan vi se, at der er en direkte sammenhæng mellem skatteskrue og aktiviteter. Vi mener, at der er en betydelig risiko for, at de nye regler vil betyde, at investeringsniveauet falder, som vi har set i UK”.

Men har du en vurdering af, hvad de vil gøre?

”Det er bestyrelserne, der beslutter det.”

Op til selskaberne

Selskaberne truer med at sænke investeringerne, når der er udsigt til, at skatten vil blive hævet - ville det ikke være mærkeligt, hvis de ikke gjorde det?

”Det, de siger, er, at der er en risiko. Det er det samme, vi hele tiden har sagt. Der er en betydelig risiko for, at der er projekter, der falder tilbage. Det vi peger på generelt som et overordnet synspunkt er, at der er betydeligt potentiale for feltudbygning, det kræver stabile rammevilkår, og hvis man ændrer dem, må man forvente, at der er noget, der falder bort. Om det vil det ske? Det er de enkelte olieselskaber man må spørge om det.”

Du påpeger risikoen. Er Venstre, Konservative og LA så for hurtige, når de konstaterer, at det vil koste staten milliarder?

”Jeg er ikke politiker, jeg er direktør for en brancheforening. Jeg peger på dynamikker. Men de har måske oplysninger, som vi ikke har,” siger Martin Næsby.

Tre hovedopgaver

Branchedirektøren ser frem til, nu der foreligger en vedtaget aftale på området, at diskutere fremtiden for den danske del af Nordsøen. Her fremhæver han tre hovedpunkter.

Først står øget efterforskning og en undersøgelse af, hvad skal der til for, at der kan efterforskes mere og findes ny olie. Her virker den nye aftale umiddelbart hæmmende i lyset af, at selskabet Bayerngas har besluttet at trække sig fra nye felter som følge af den nye aftale.

Dernæst er der spørgsmålet, om hvordan de marginale felter udnyttes bedst. Den danske del af Nordsøen er præget af forekomster, der er enten små eller besværlige at komme til - eller i flere tilfælde begge dele. Det giver en høj risikoprofil med begrænsede udsigter til profit. I den forbindelse har både klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) og skatteminister Holger K. Nielsen (SF) fremhævet, at de nye regler giver et bedre incitament til udnyttelsen af de marginale felter.

Endelig er der spørgsmål om indvindingsgraden, som i dag ligger på cirka 26 pct. Her vil selv en mindre teknologisk landvinding have enorm betydning for udnyttelsen af Nordsøen, da en forøgelse til 27 pct. vil generere et merafkast på omkring 50 mia. kr. årligt fra den danske del af Nordsøen.

Olieselskab dropper milliardinvesteringer i Nordsøen

Nu skal olieselskaber betale mere i Nordsøen

Norsk olieforsker kritiserer dansk skattelovgivning